21. september 2020
Der skal vælges ny biskop i Helsingør Stift, som Høje-Taastrup Provsti er en del af. Her er det Rønnevang Kirke, der også er en del af provstiet, og hvor Søren Nolsøe er sognepræst. Foto: Kenn Thomsen
Der skal vælges ny biskop i Helsingør Stift, som Høje-Taastrup Provsti er en del af. Her er det Rønnevang Kirke, der også er en del af provstiet, og hvor Søren Nolsøe er sognepræst. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Så skal der vælges ny biskop

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Så skal der vælges ny biskop
Taastrup - 15. september 2020 kl. 06:02
Af Kasper Ellesøe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I dette efterår er der bispevalg i Helsingør Stift, som Høje-Taastrup Provsti er en del af.

Den nuværende biskop i Helsingør Lise-Lotte Rebel fylder 70 år til januar og går på pension. Hun er i øjeblikket den biskop i landet, der har siddet længst i embedet, efter at hun i 1995 blev valgt som Danmarks første kvindelige biskop.

Nu er fire kandidater klar til at gå til valg om embeddet.

Ifølge Søren Nolsøe, der er sognepræst i Rønnevang Kirke og provst i Høje-Taastrup Provsti, har det betydning for kirkerne i Høje-Taastrup, hvem der bliver valgt som biskop.

- Det betyder noget for menighedsråd og kirker i området, hvem de skal samarbejde med. Er det en, der har blik for den kirkelige bredde, og som har lidt fokus på Vestegnen og ser de muligheder og udfordringer, der er her, siger provsten og fortsætter.

- Der er fire seriøse kandidater, og det er samtidig ikke så tit, at der er bispevalg, da det er 25 år siden sidst her i stiftet, siger Søren Nolsøe.

De fire kandidater er Peter Birch, provst for Gentofte Provsti og sognepræst i Hellerup Pastorat, Ulla Thorbjørn Hansen, provst for Slagelse Provsti og sognepræst i Sankt Peders-Havrebjerg Pastorat, Eva Holmegaard Larsen, sognepræst i Nødebo-Gadevang Pastorat og Asser Skude, sognepræst i Bellahøj-Utterslev Pastorat.

Det er præster og menighedsråd i alle pastorater i stiftet, der er stemmeberettigede.

Afstemningen foretages elektronisk og resultatet af første runde ventes den 13. oktober.

Hvis ingen af kandidaterne får over halvdelen af stemmerne, skal der gennemføres en anden valgrunde, hvor der kan stemmes på de to kandidater, som har fået flest stemmer i første runde. Biskoppen indsættes ved en bispevielse den 31. januar 2021.

Man kan læse mere om bispevalget på www.helsingørstift.dk

Flere af kandidaterne besøger under »valgkampen« Høje-Taastrup Kommune.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk