24. maj 2019
Joan er generelt tilhænger af, at man hele livet igennem skal ud og opleve, så meget som helbredet nu tillader det. Det tager hun afsæt i som ægtefælle til en demensramt, både til dagligt og i julen, på vegne af sin mand og sig selv. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Joan er generelt tilhænger af, at man hele livet igennem skal ud og opleve, så meget som helbredet nu tillader det. Det tager hun afsæt i som ægtefælle til en demensramt, både til dagligt og i julen, på vegne af sin mand og sig selv. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Så længe sygdommen tillader det, vil ægtepar holde jul hos familien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Så længe sygdommen tillader det, vil ægtepar holde jul hos familien
Taastrup - 18. december 2018 kl. 09:13
Af Lisbeth Jansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På mange måder ligner Joan og HJ's jul mange andres: De pynter op, har en julekalender, de læser klassikeren Peters Jul højt i december, og juleaften skal de hjem til deres søn og holde jul sammen med børn og børnebørn.

arrow Læs også: Flere bliver demensvenner - men målet er endnu ikke nået

Men der er alligevel visse hensyn at tage højde for, fordi HJ har hukommelsessygdommen lewy body demens og desuden er ramt af den neurologisk betingede parkinsons sygdom.

HJ bor på demens-afdelingen på Birkehøj Plejecenter i Høje-Taastrup, hvor han hurtigt faldt godt til for to år siden og fortsat trives. Joan besøger ham hver dag, men bor selv i Fløng.

Siden HJ flyttede ind på Birkehøj har parret holdt jul hos deres søn og hans familie, og det er en rigtig god måde at gøre det på for dem, fortæller Joan.

Hun understreger flere gange, at det i høj grad er individuelt, hvad der er rigtigt at gøre for demensramte og deres pårørende. Derfor kan hun kun tale ud fra egen erfaring.

- Det vigtigste er, at vi er sammen. Vi er stadig ægtefæller, og jeg elsker HJ. Jeg vil holde jul sammen med min mand. Den dag HJ ikke kan komme ud selv, så holder vi jul på plejecentret, siger Joan afklaret.

Samtidig er hun meget enig i Birkehøj Plejecenters ånd og tilgang til beboerne; at livet skal leves hele livet. Af samme årsag sørger hun for, at HJ kommer ud og får så mange oplevelser, som hans helbred nu tillader.

Små justeringer

Fordi HJ's symptomer udvikler sig gradvist, følger der også gradvise tilpasninger med. Både i hverdagen og i julen. Eksempelvis får HJ sværere ved at bevæge sig rundt.

- I år er det første gang, at jeg har bestilt transport med flextrafik til juleaften, ellers har jeg før kørt selv, fortæller Joan.

HJ vil blive hentet af transportservicen ved plejecentret, og her vil Joan også køre med. Hun har betalt sig fra en plads til sig selv, fordi det er vigtigt for hende, at HJ følges med én, der kender ham godt. Ud på aftenen vil de så blive hentet og kørt retur igen.

De øvrige familiemedlemmer, der er med juleaften, er også gode til at tage sig af HJ. Et af børnebørnene arbejder i hjemmeplejen. Joan selv har mange års faglig erfaring som sygehjælper/træningsassistent.

Hvad der er rigtigt for Joan og hendes mand, er ikke nødvendigvis det rigtige for andre med demens inde på livet. Det kommer Joan selv ind på.

- Nogle holder jul på plejecentret, fordi demensen ikke tillader, at man kan komme ud. Nogle har ingen pårørende. Andre vælger at holde jul inde på deres egen stue, hvor familien tager julemaden med. Personalet gør en kæmpe indsats og bibeholder mange af de traditioner, som de fleste beboere kender hjemmefra. Der er julemenu om aftenen, og de pårørende bliver bedt om at tage en enkelt gave med på vegne af beboeren, sådan at der er en gave til alle beboerne. Jeg vil sagtens kunne holde jul på Birkehøj med HJ, for her er så hyggeligt. Men så længe han kan komme med flextrafik, så gør vi det, forklarer Joan.

Hun har kun ros til personalet på den afdeling, hvor HJ bor. Både generelt og for deres tiltag i julen.

- I december er der bagedag, hvor beboerne er med og bager småkager og der dufter af hjemmebag på gangene. Jeg har set personale iført nissehuer. Hver afdeling har julefrokost for beboerne og en pårørende. De tager også på tur i Tivoli og passer det med at kunne se julelysene, når mørket falder på, siger hun.

Nytårsaften har parret i øvrigt fejret på Birkehøj de sidste par år, og i år er ingen undtagelse.

- Så bestiller jeg en nytårsmenu, og så spiser vi sammen i HJ's stue. Vi får også besøg af et andet par, hvor hun bor her på Birkehøj. De kommer og skåler med os. Så spiser vi lidt kransekage med dem og får et glas boblevand sammen, fortæller Joan.

Digt skrevet af Joan
Du kikker på mig med undrende øjne.
Måske i dag er der flere løgne.
Jeg smiler og giver et kys tilbage,
op og ned - det var, hvad de sagde.

Det er en hård tid, vi gennemgår,
og det kan tage flere år.
De mange gode dage, vi nyde skal,
og huske, at det var ikke vores valg.

Det bliver lettere og lettere, som tiden går,
men stadig i mit hjerte et kæmpe sår.
At rejse alene uden dig,
er bestemt ikke let for mig.

Men langsomt er jeg ved at stige op,
af det urolige vand, der bobler op.
Du er kommet på et plejehotel,
hvor søde mennesker vil dig det vel.
De vil gøre alt for dig -
og derfor bliver det nemmere for mig.
Et dejligt sted med en fantastisk ånd,
der binder os alle - med kærligheds bånd!
arrow Gode råd: Sådan holder man en demensvenlig jul
18. december 2018 kl. 08:23 Opdateret: kl. 15:25
arrow Butikker bliver demensvenlige
03. december 2018 kl. 11:35 Opdateret: kl. 09:57
arrow Musik og sang hjælper demente
23. november 2018 kl. 11:49 Opdateret: kl. 10:09

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk