20. november 2017
I dag åbnede de længe ventede vestvendte ramper til Holbækmotorvejen ved Hveen Boulevard. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

I dag åbnede de længe ventede vestvendte ramper til Holbækmotorvejen ved Hveen Boulevard. Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Så kom de: Ramperne er åbne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Så kom de: Ramperne er åbne
Taastrup - 06. november 2017 kl. 11:30
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I dag åbnede de længe ventede vestvendte ramper til Holbækmotorvejen ved Hveen Boulevard.

Det var en glad borgmester Michael Ziegler (K), der i dag kunne indvie de to nye vestvendte motorvejsramper på Holbækmotorvejen/Hveen Boulevard ved IKEA. Det er nemlig nogle ramper, som kommunen har ventet på i rigtig mange år.

Holbækmotorvejen blev anlagt i begyndelsen af 1970'erne, og da valgte man af sparehensyn kun at anlægge østvendte ramper ved Hveen Boulevard. Det har lige siden været et kommunalt ønske at få etableret de manglende vestvendte ramper - og det ønske er nu blevet opfyldt.

Formand for teknisk udvalg Lars Prier (DF) tog i sin tale ved dagens indvielse udgangspunkt i, at Høje-Taastrup Kommune har sloganet: 'Tæt på'.

- Vi er nemlig tæt på det hele. Vi er også tæt på det overordnede vejnet, og det er en stor fordel, at det en nemt at komme på og af motorvejen. Det bliver nemmere nu, når de nye ramper åbner. Det er vi naturligvis glade for, sagde han.

- Der er en ting mere, som vi er tæt på. Vi er tæt på fortiden. Ved de større byggerier bliver der gennemført arkæologiske undersøgelser. I Høje-Taastrup Kommune bygges der meget, og der er næsten hver gang spændende nyt fra arkæologerne. Sådan er det også med rampebyggeriet. Arkæologerne har fundet et sjældent palisadeværk fra oldtiden, og vist nok det største antal pilespidser, der nogensinde er fundet samlet på Sjælland. Så både i nutiden og i gamle dage har der været gang i den i Høje-Taastrup Kommune, sagde Lars Prier med henvisning til, at der er godt gang i væksten i Høje-Taastrup.

Det er da også en af årsagerne til, at de vestvendte ramper bliver bygget. For kommunen er udvidelsen af rampeanlægget vigtig for at sikre fuld adgang til motorvejen - ikke mindst af hensyn til den fortsatte udvikling af de lokale erhvervsområder, der i forvejen huser en række store virksomheder som IKEA, City 2, Teknologisk Institut, Patent- og Varemærkestyrelsen og et stort erhvervsområde ejet af Nordea Ejendomme.

De nye ramper vil samtidig betyde en vis aflastning af trafikken på den nærliggende Roskildevej, som en del bilister indtil nu har benyttet som den primære adgangsvej til erhvervsområderne. Det skaber både kapacitetsproblemer i den store rundkørsel ved Hveen Boulevard og i krydset ved Halland Boulevard, men håbet er, at de nyindviede ramper kan aflaste de lokale veje.

Firmaer betaler også
Budgettet for de nye ramper har været 21,2 millioner kroner, som er delt ligeligt mellem Staten og Høje-Taastrup Kommune, hvor City2, IKEA og Nordea har bidraget til kommunens del af finansieringen. Det er første gang, at private virksomheder med-finansierer motorvejsramper, og det er dermed et eksempel på offentligt-privat samarbejde til udvikling af by og erhvervsliv.

Projektet er en del af Trafikaftalen fra 2014 og er udført af Vejdirektoratet.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk