18. september 2020
Årets store høstfester i Taastrup og Hedehusene bliver nu definitivt aflyst. Vi kan ikke forsvare at gennemføre det, lyder det fra foreningerne bag.
gallery icon

Se billedserie

Årets store høstfester i Taastrup og Hedehusene bliver nu definitivt aflyst. Vi kan ikke forsvare at gennemføre det, lyder det fra foreningerne bag.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Så er det afgjort: Årets Høstfester bliver aflyst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Så er det afgjort: Årets Høstfester bliver aflyst
Taastrup - 15. august 2020 kl. 06:02
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Pilen har længe peget i den retning, men nu er det afgjort: Årets store Høstfester

arrow Læs også: Opfordring fra formand: Husk nu at passe på hinanden

- Vi er virkelig kede af at måtte aflyse, for det er en af årets helt store begivenheder for os, men vi bliver nødt til at tænke på vores allesammens bedste. Der plejer at komme omkring 10.000 gæster til vores byfest, og det kan vi ikke forsvare, som corona-situationen ser ud nu. Selv med alle mulige forholdsregler ville vi ikke kunne styre det, siger Tina Pihl, formand for Taastrup ByMidte.

Sammen med Høstfesten i Taastrup den 5. september skulle også årets Frivillighedsdag holdes med boder fra en lang række foreninger, men den er nu også aflyst.

Dagen er også den nationale flagdag, der hvert år bliver markeret i Tastrup, men det er endnu ikke besluttet, om den del gennemføres med gardernes march ned ad hovedgaden og markering ved mindestenen på Magdas Plads.

Til Høstfesten i Taastrup var der desuden solgt 185 stadepladser til private, og stadeholderne vil få to tilbud: Enten kan de få deres penge tilbage, eller også vil de blive tilbudt at rykke deres stade til næste forårs byfest og oveni også få samme plads gratis til Høstfesten i 2021.

- Vi håber, at mange vil beholde deres stade, for det er et stort administrativt arbejde at skulle betale alle pengene tilbage, siger Tina Pihl.

Har ventet på svar

I Hedehusene var der lagt op til Frivillighedsdag og Høstfest med musik, boder og god mad lørdag den 12. september, men det er der nu også sat en stopper for.

- Det er smadder synd, for butikkerne havde virkelig glædet sig til, at der skulle ske noget, men vi kan ikke forsvare at gennemføre det. Vi har længe ventet på en tilbagemelding fra kommunens corona-udvalg, om vi måtte gennemføre, men de er ikke kommet med en klar udmelding, så nu tager vi beslutningen og aflyser. Det må være rettidig omhu, når alle pile peger den forkerte vej - og både politiet og corona-hotlinen fraråder at gennemføre. Men det er da en enormt ærgerlig beslutning at måtte tage, siger Peter Kjeld Jensen, formand for Hedehusene Erhvervsforening.

Han hæfter sig ved, at smittetrykket er steget de senere dage, og det blev afgørende for beslutningen.

- Vi vil ikke være årsag til, at flere pludselig bliver smittet, så det er det rette at gøre, siger han.

Kom forbi alligevel

Selvom der ikke vil være en egentlig byfest, så vil forretningerne på Taastrup Hovedgade stadig holde længere åbent den 5. september, ligesom de vil have gode tilbud og små events i løbet af dagen.

- Så vi håber meget, at kunderne alligevel vil lægge vejen forbi gaden, for det kan vores forretninger godt trænge til, siger Tina Pihl.

Samme håb kommer fra Peter Kjeld Jensen, som opfordrer butikkerne i Hedehusene til at holde et par timer længere åbent den 12. september og måske rykke lidt ud på Hovedgaden med en bod og nogle små events. Det er dog endnu ikke planlagt.

- Men vi håber, at vi så senere kan se frem til en festlig halloween og måske et ordentlig julemarked senere på året, siger han.

arrow Politiet på coronakontrol: Det ser meget fornuftigt ud
11. juni 2020 kl. 10:47 Opdateret: kl. 10:47
Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?
 

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk