28. maj 2020
Fra næste uge kan man igen besøge de lokale biblioteker, men der vil være en række begrænsninger.
Fra næste uge kan man igen besøge de lokale biblioteker, men der vil være en række begrænsninger.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Så åbner biblioteket - men i begrænset omfang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Så åbner biblioteket - men i begrænset omfang
Taastrup - 17. maj 2020 kl. 07:02
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Er du også en af dem, der har savnet det lokale biblioteks mange tilbud, så kan du snart begynde at glæde dig.

Mandag den 18. maj åbner bibliotekerne i Taastrup og Hedehusene nemlig så småt dørene igen.

Og selvom man har haft biblioteksbøger hjemme på natbordet, men lukningen har stået på, kan man ånde lettet op: Der bliver ikke udskrevet gebyrer for de bøger, selvom en oprindelige lånetid er overskredet, og man har helt til den 1. juni til at aflevere dem igen uden gebyr.

Hvis man havde reserveret bøger inden nedlukningen, så gælder reserveringen stadig. Man vil kunne hente reserveret materiale indtil den 23. maj.

Fra den 18. maj kan man igen reservere materiale på biblioteket.

Flere begrænsninger

Der vil dog være en række begrænser på bibliotekerne. Blandt andet vil man ikke kunne bruge stedets pc'ere og kopimaskiner, man kan ikke læse dagens avis eller booke studierum, og så kan man heller ikke lege i børnebiblioteket.

Det skyldes, at Folketinget indtil videre kun har givet tilladelse til »udlån og aflevering« på bibliotekerne. Det vil sige, at man ikke må tage ophold på biblioteket, og alle disse aktiviteter opfattes som 'ophold'.

Det er heller ikke muligt at bruge bibliotekerne uden for den bemandede åbningstid, da den selvbetjente tid på Hedehusene og Taastrup Biblioteker er midlertidigt lukket.

Og så er alle bibliotekernes arrangementer indtil videre udskudt til efter 1. september.

Bibliotekerne vil selvfølgelig have fuldt fokus på at minimere smittefaren og sætte sikkerheden i højsædet. Bibliotekerne lukker kun langsomt og gradvist op, og de følger de officielle regler med afstand, vask af hænder, rengøring og sprit.

Det er endnu usikkert, hvornår bibliotekerne kan genåbne fuldstændig.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk