16. september 2021
Der er mulighed for en het unik oplevelse i Hedeland omkring solnedgang og herefter, hvor toget kører ud i naturparken med astrofysiker og museumsinspektør Lars Occhionero fra Kroppedal Museum som guide. Foto: Hedelands Veteranbane/ Leif Ulrich Johannsen
Der er mulighed for en het unik oplevelse i Hedeland omkring solnedgang og herefter, hvor toget kører ud i naturparken med astrofysiker og museumsinspektør Lars Occhionero fra Kroppedal Museum som guide. Foto: Hedelands Veteranbane/ Leif Ulrich Johannsen
Foto: Picasa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Romantik på togtur i stjernernes skær

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Romantik på togtur i stjernernes skær
Taastrup - 27. juli 2021 kl. 11:31

Hedelands Veteranbane og Kroppedal Museum har i samarbejde arrangeret en stjernekiggeaften 12. august 2021 i Hedeland.

arrow Læs også: To gange 100 års fødselsdag med masser af røg og damp

Det bliver en kombination af togtur, astronomi, romantik og at se Hedeland Naturpark i stjernehimlens skær.

Selve turen foregår mellem klokken kl. 21.30 og 00.30.

Aftenen byder, ud over en tur med Hedelands Veteranbane, på romantik og en natoplevelse i parken med en enestående mulighed for at opleve nogle af årets bedste stjerneskud. Så hav ønskelisten parat.

Turen er guidet af Lars Occhionero, museumsinspektør og astrofysiker ved Kroppedal Museum.

Deltagere mødes på Hedehusgård, Brandhøjgårdsvej 2 i Hedehusene kl. 21.00, og 21.30 er der afgang. Toget kører ud i Hedeland og mens mørket sænker sig, tændes flagermuslygterne for at skabe den rette romantiske stemning, så hvorfor ikke tage lidt vin eller kaffe med på turen?

Vi kan ikke tilbyde Dark Sky i Hedeland, men i den næsten 15 kvadratkilometer store naturpark er der intet lys, kun baggrundslys fra byen. Hvis vejret tillader det, vil der således være mulighed for at opleve en smuk nattehimmel.

Tag gerne kikkerter og fotoudstyr med. Vi laver passende fotoophold, hvis der er noget specielt at se på. Husk endelig en lommelygte og varmt tøj, da der kan være lidt koldt, men vognene er overdækkede.

Er man ikke så kyndig udi det astronomiske, kunne det måske være en hjælp at downloade en app. Der findes mange, og fx SkyView kan anbefales. Ellers kan man stille spørgsmål til Lars Occhionero.

Natten mellem den 12. og 13. august vil Jorden bevæge sig igennem en sky af sand, grus og småsten som er blevet drysset ud i solsystemet af kometen Swift-Tuttle i dens bane om Solen. Det betyder, at man på denne nat har ekstra store muligheder for at se nogle af disse små meteorer brænde op i atmosfæren som stjerneskud.

Stjerneskudssværmen Perseiderne er en af årets flotteste og i år er forholdene for at se stjerneskud ekstra gode, når Månen går ned tidligt og efterlader os med en helt mørk himmel.

Lars Occhionero vil på denne aften fortælle om stjerneskudssværmen, om meteorer generelt og hjælpe med at finde rundt på stjernehimmel og pege på andre interessante ting, man kan kigge på i løbet af aftenen.

Det koster 210 kr. + et mindre gebyr at deltage og billetter købes på VisitFjordlandet.dk

Der skal være mindst 40 tilmeldte pr. 1.8.2021 for at turen gennemføres.

Aflyses turen på grund af manglende deltagere, eller hvis det kan forudses tre dage før, at vejret ikke er tilstrækkeligt godt, tilbagebetales billetprisen minus et mindre administrationsgebyr.

For yderligere oplysninger kan Bruno Jensen, Hedelands Veteranbane, kontaktes på telefon: 20296818.

arrow Ny portal skal vise vej til naturpark
13. maj 2021 kl. 19:31 Opdateret: kl. 15:11
arrow Veteranbane fløjter sommersæsonen i gang
11. maj 2021 kl. 16:21 Opdateret: kl. 15:07
arrow Kører tog gennem Hedeland: Det bedste jeg ved
02. maj 2021 kl. 19:20 Opdateret: kl. 09:01

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Synes du, at kommunen er der for dig?