21. oktober 2021
Sofie Carsten Nielsen (t.v.) var på besøg på Selsmoseskolen, hvor hun så musikere fra HOPE øve. Også de radikale byrådskandidater Esat Sentürk og Isa Taspinar deltog. Yderst ses dirigent Andreas Vetö. Foto: Kenn Thomsen
Sofie Carsten Nielsen (t.v.) var på besøg på Selsmoseskolen, hvor hun så musikere fra HOPE øve. Også de radikale byrådskandidater Esat Sentürk og Isa Taspinar deltog. Yderst ses dirigent Andreas Vetö. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Radikal mission: At støtte HOPE

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Radikal mission: At støtte HOPE
Taastrup - 05. juni 2017 kl. 15:34
Af Pernille Rohde

Fornylig var folketingsmedlem Sofie Carsten Nielsen samt de lokale kandidater til byrådet fra samme parti, Esat Sentürk og Isa Taspinar forbi for at opleve HOPE-orkesteret fra Taastrupgaard.

Besøget var en slags inspirationsbesøg, fordi det efterhånden er rygtedes vidt omkring, hvor gode resultater orkesteret har, både musikalsk, socialt og integrationsmæssigt. Da HOPE fornylig fik den store pris Årets Musikskole Ensemble' blev der sat ekstra fokus på musikerne fra Taastrup.

Ved besøget hørte politikerne først flere små grupper af musikere fra HOPE øve sig og fik efterfølgende mulighed for at tale med både børnene og deres lærere.

'Jeg er dybt imponeret'

Sofie Carsten Nielsen var begejstret for det hun hørte og så:

»Jeg er dybt imponeret af det arbejde, som udføres med HOPE. For mig og Radikale Venstre er det et fremragende eksempel på, hvordan musik, dybt engagerede og fagligt kompetente undervisere og et udsat boligområde kan samarbejde og løfte en gruppe børn så langt op og frem, at ingen troede det var muligt,« sagde hun. »Hope beviser at det altid er muligt at give børn muligheder for at forme deres eget liv, hvis vi er villige til at prioritere. Derfor undrer det mig også dybt, at det ikke er lykkedes kommunen at finde finansiering til at fortsætte et så vigtigt initiativ. HOPE er en inspiration for hele Danmark og ikke bare et fremragende eksempel på integration men også på åben skole, på social- og boligpolitik og på hvordan politikkerne om spille sammen,« sagde Sofie Carsten Nielsen

Esat Sentürk som har været med i bestyrelsen i Taastrupgaard i en årrække og har arbejdet som frivillig i mange sammenhænge er enig i, er også imponeret.

»HOPE har mange facetter, men hvis man ser det som et integrationsprojekt, har det alt det, vi har savnet i mange andre projekter. Ikke mindst dannelse af børnene, som er meget vigtigt,« sagde han.

Sofie Carsten Nielsen havde sin politiske medarbejder Magnus Witt Mortensen med i Taastrupgaard og han filmede undervejs. Ideen er at lave nogle små film om HOPE, som Sofie Carsten Nielsen vil lægge på forskellige online platforme til inspiration.

»At se lyset i de børns øjne, da de viste os hvad de kunne, var en enorm gave. Og at høre dem fortælle om hvor vigtig HOPE er for deres liv og som inspiration til alle de andre børn omkring dem var både rørende og ansvarspådragende. Dem kan vi ikke svigte. Det må vi simpelthen ikke. Dem skal vi række ud til og støtte. Det kommer tifold igen. Det er en radikal mission at den støtte fortsætter,« sagde hun.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?