19. november 2018
Der kommer fart over feltet, når Racehall vil bygge en kæmpe indendørs gokartbane i det regionale fritidsområde i Høje Taastrup. Foto: Racehall
gallery icon

Se billedserie

Der kommer fart over feltet, når Racehall vil bygge en kæmpe indendørs gokartbane i det regionale fritidsområde i Høje Taastrup. Foto: Racehall
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Racehall bygger kæmpe indendørs gokartbane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Racehall bygger kæmpe indendørs gokartbane
Taastrup - 02. november 2017 kl. 17:03
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Europas største indendørs gokartbane kan være på vej til Høje Taastrup. Virksomheden Racehall A/S har nemlig sat sig på en 12 hektar stor grund tæt ved vandlands-grunden, skriver DAGBLADET Roskilde.

arrow Læs også: Gocartbane på vej - men hvad med vandlandet?

Racehall har længe haft et ønske om at komme til Storkøbenhavn, men det har været svært at finde egnede lokaler. Da firmaet hørte om det nye vandland, der skal bygges i det regionale fritidsområde, kontaktede de Høje-Taastrup Kommune for at høre, om de kunne komme ind i området.

Omkring en fjerdedel af grunden er afsat til selve racehallen, og derudover er der planer om at putte en række andre aktiviteter ind i området.

- Vi har gjort os mange tanker, men har ikke besluttet noget endnu. Men vi vil gerne skabe et område, der henvender sig til virksomheder og familier, siger Poul Plougmann, der er bestyrelsesformand i virksomheden Racehall A/S, der står bag den nye bane.

Racehall har en lignende bane i Århus, som de betegner som Europas største, idet der kan være 34 kørere på banen på samme tid. Banen har tæt på 100.000 besøgende om året, og det er planen at lave en bane i samme størrelse i Høje-Taastrup - måske endda større.

- Vi forventer faktisk, at der vil komme flere besøgende på den nye bane i Høje-Taastrup, så det bliver et stort projekt, siger Poul Plougmann til DAGBLADET Roskilde.

Både Høje-Taastrup Kommune og Racehall har øje for, at den nye aktivitet ikke skal medføre støjgener.

- Men banen er indendørs, så der kommer ikke til at være støj i forhold til naboerne, siger borgmester Michael Ziegler (K), og det bekræfter Racehalls bestyrelsesformand.

- Vi har selv nogle helt specifikke krav til byggeriet og den påvirkning, det har på omgivelserne, eksempelvis hvad angår støj og indeklima. Vi har jo også nogle medarbejdere, der skal være der hver dag, så alt skal selvfølgelig være i orden, siger Poul Plougmann.

Projektet er indtil nu kun i sin spæde start. Høje-Taastrup Kommune har således lavet en projektudviklingsaftale med forkøbsret, hvilket vil sige, at Racehall udvikler projektet og efterfølgende har forkøbsret til at købe grunden.

Parterne skal nu i gang med at udvikle det lokale projekt med racehall og andre aktiviteter, og herefter skal arbejdet med en lokalplan sættes i gang. Det kan tage op til otte måneder, så den foreløbige forventning er, at der kan tages første spadestik til byggeriet af den nye racehall i Høje Taastrup i foråret 2019.

- Vi vil gerne i gang så hurtigt som muligt. Vi er ikke afhængige af, hvordan det går med vandlandet, for vi vil bygge under alle omstændigheder. Vi er meget glade for det område, vi har fundet, og den behandling vi har fået af kommunen. Faktisk vil vi gerne være de første, der åbner derude, siger Poul Plougmann.

Og Michael Ziegler er da også glad for det nye projekt.

- Der begynder at tage sig et mønster af, at vi får et fantastisk oplevelsesmekka i området. Der kommer den store aquapark og nu en racerbane, og vi har allerede vindtunnellen i Copenhagen Air Experience. Det bliver et kæmpe plus for Høje-Taastrup Kommune, og der er stadig plads til flere spændende aktiviteter, siger Michael Ziegler til DAGBLADET Roskilde.

Det samlede område, der er udlagt til regionalt fritidsområde, er på 150 hektar. Heraf er der afsat 80 til vandlandet og de tilhørende faciliteter, og området med den nye racehall vil optage 12 hektar.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk