26. februar 2021
Trods corona har boligmarkedet haft det godt i 2020 - og der er sket stigninger i salgspriserne. Foto: Danbolig
Trods corona har boligmarkedet haft det godt i 2020 - og der er sket stigninger i salgspriserne. Foto: Danbolig
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Prisfest på boligmarkedet: Så meget er priserne steget på et år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Prisfest på boligmarkedet: Så meget er priserne steget på et år
Taastrup - 25. januar 2021 kl. 11:27

Boligmarkedet har klaret sig langt bedre end forventet og budt på flotte prisstigninger til boligejerne i Høje-Taastrup Kommune.

Det viser de seneste tal fra Finans Danmark, som netop er udkommet med deres statistik over boligpriserne for tredje kvartal i år.

Hvis man sammenligner fjerde kvartal 2019 med tredje kvartal i 2020 bliver et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter i Høje-Taastrup handlet til 3.068.000 kroner mod 2.881.000 kroner i slutningen af 2019. Det svarer til en stigning på 187.000 kroner på et enkelt år.

Til sammenligning er lejligheder steget med 6,2 procent og koster nu 1.924.000 kroner for 80 kvadratmeter.

En lokal ejendomsmægler kommenterer på tallene.

- Det er svært at finde noget negativt at sige om boligmarkedet i øjeblikket. Boligpriserne har pil op, der er mange købere i markedet, afslagene er små, og liggetiderne falder. Vi kan roligt sige, at det har været et rigtig godt år på boligmarkedet, siger Teddy Schiewitz der er salgschef af Danbolig Taastrup/Hedehusene.

Bløde værdier og hygge

Det seneste års fremgang på boligmarkedet er blevet et landsdækkende fænomen og er nu nået ud til de fleste af landets kommuner. Langt de fleste boligejere kan derfor se tilbage på et år, hvor de har opnået en flot fremgang i deres friværdi. Det fortæller boligøkonom Lise Nytoft Bergmann fra Nordea Kredit.

- Meget tyder på, at coronakrisen har sat gang i de mere bløde værdi som tryghed og hjemlig hygge. Det giver danskerne en øget lyst til at handle ejerbolig, og kommer vores nuværende boligprisprognose til at holde stik, er der endda yderligere prisstigninger på vej i både 2021 og 2022. Under tidligere økonomiske kriser har faldende boligpriser været med til at forstærke nedturen, fordi boligejerne har trukket sig i takt med, at friværdien er skrumpet. I dag står vi i den modsatte situation, hvor den enorme interesse for at handle ejerbolig ligefrem har skabt prisfest på boligmarkedet, siger hun.

Stærkt år på boligmarkedet

På landsplan er boligmarkedet også kommet stærkt igennem de første tre kvartaler af året. Det seneste år er huspriserne steget med fire procent, mens ejerlejligheder er steget med seks procent og fritidshusene med 12 procent.

- Forklaringen på den flotte udvikling skal findes i, at der er flere købere end sælgere i markedet og et historisk lavt udbud. Det skaber en større efterspørgsel efter de ledige boliger, som får boligpriserne til at stige. Sælgerne har med andre ord rigtig gode kort på hånden, siger Teddy Schiewitz og fortsætter.

- Vi kan samtidig se, at vores appetit på at handle bolig er fortsat ind i årets sidste måneder. Normalt plejer aktiviteten på boligmarkedet ellers at gå ned i et lavere tempo i de kolde måneder, men det er ikke sket i år, så vi kommer til at runde året af i samme flotte stil som resten af 2020, siger han inden tallene for fjerde kvartal i 2020 er offentliggjort.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?