11. august 2020
Rasmus toft og Mads Mørkeberg har haft stor succes med deres sandwichshop, som de åbnede for to år siden, men nu lukker butikken på Taastrup Hovedgade 104. Makkerparret fortsætter dog med at lave mad til byens borgere, dels fra caféen i Medborgerhuset, men også via catering og driften af kantinen på Høje-Taastrup Gymnasium.
Rasmus toft og Mads Mørkeberg har haft stor succes med deres sandwichshop, som de åbnede for to år siden, men nu lukker butikken på Taastrup Hovedgade 104. Makkerparret fortsætter dog med at lave mad til byens borgere, dels fra caféen i Medborgerhuset, men også via catering og driften af kantinen på Høje-Taastrup Gymnasium.
Foto: Stina Felby Egerup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Populær sandwich-shop lukker trods succes: Corona blev dødsstødet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Populær sandwich-shop lukker trods succes: Corona blev dødsstødet
Taastrup - 31. juli 2020 kl. 14:35
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det er da lidt et hak i tuden, for butikken her er jo vores lille baby.

arrow Læs også: Corona-frygt breder sig: Lokalt spisested vil bringe mad ud - og undgå kontakt

Sådan lyder det fra Rasmus Toft, som sammen med Mads Mørkeberg har stået bag den populære sandwich-shop Sandwichen på Taastrup Hovedgade, der åbnede for to år siden.

Men nu er det slut med at lange friske sandwich over disken, for fredag er sidste åbningsdag i den populære butik.

- Vi har kæmpet ufatteligt meget for at få det op at køre, og det er også lykkedes rigtig godt. Så det er da med et tungt hjerte, at vi nu må lukke butikken, siger Mads Mørkeberg.

Coronaen ramte hårdt

Beslutningen om at lukke butikken kommer i kølvandet på coronakrisen og den nedlukning, som også Sandwichen var berørt af. Butikken på hovedgaden var lukket i to måneder, og også catering-delen var selvsagt på lavblus på grund af forsamlingsforbuddet.

Efterfølgende har de to ejere haft svært ved at få kompensation fra nogle af hjælpepakkerne. Selvom pengene fra lønkompensation kom med det sammen, så kneb det med dækningen af de faste udgifter. Og fordi de som nystartet virksomhed har haft underskud på budgettet trods deres store succes, så får de langt fra alt dækket.

- Det koster jo nogle penge at skyde en forretning i gang, og vi har jo brugt nogle hundrede tusinde kroner af vores egne penge på dels komme i gang og holde os oven vande under coronakrisen. De penge tager det jo tid at tjene ind igen, men fordi der er underskud i det store regnestykke, så ville vi kun kunne få dækket omkring 20 procent af vores faste udgifter - og de penge har vi ikke engang fået endnu. Det er simpelthen for stort et tab, siger Rasmus Toft om baggrunden for beslutningen.

Lukker trods succes

De to ejere er selvsagt kede af, at de må kaste håndklædet i ringen, især fordi deres forretning har været en stor succes.

- Det er næsten det, der irriterer mig allermest. Vi er blevet taget SÅ godt imod, og vi har mærket en kæmpe opbakning fra de lokale borgere og virksomheder. Vi har aldrig haft så stor omsætning som efter corona-nedlukningen, men det har bare ikke været nok, siger Mads Mørkeberg og fortæller, at virksomheden har fordoblet sin omsætning i juni måned i år i forhold til juni sidste år.

Reaktionerne udeblev da heller ikke, da makkerparret annoncerede, at butikken ville lukke. På Facebook strømmede det ind med sympatierklæringer fra ærgerlige kunder, og der var godt gang i butikken på den sidste åbningsdag. Der er ingen tvivl om, at Sandwichen vil blive savnet.

- Det er utrolig dejligt at få sådanne nogle reaktioner, og det sætter da tanker i gang. Men beslutningen er taget og kan ikke laves om, siger Mads Mørkeberg men understreger, at de sætter utrolig stor pris på støtte.

Bliver i byen

Heldigvis forsvinder deres gode mad ikke fra byen. Makkerparret har nemlig overtaget driften af kantinen på Høje-Taastrup Gymnasium og caféen i Medborgerhuset, ligesom de vil fortsætte med catering og frokostordninger.

- Vi har stadig mange jern i ilden, og drømmene er stadig store, siger Mads Mørkeberg med et smil.

De arbejder blandt andet videre med drømmen om at lave et folkekøkken hver mandag i Medborgerhuset, hvor byen borgere kan samles om et godt måltid hjemmelavet mad. Makkerparret nåede at lave ét arrangement, inden coronaen ramte, og det var fuldstændig udsolgt.

De to vil heller ikke afvise, at de igen kunne finde på at åbne en sandwich-shop i byen, og de har allerede fået flere henvendelser om netop det.

- Vi har fået et par ret seriøse henvendelser fra lokale virksomheder, som gerne vil skyde nogle penge i det og lave et samarbejde med os. Det skal vi lige arbejde lidt videre med, men vi vil bestemt ikke afvise, at vi igen vil åbne en sandwich-shop, måske i lidt mindre målestok, siger Mads Mørkeberg.

arrow Mere end bare en sandwichbar
02. december 2019 kl. 20:23 Opdateret: kl. 15:37
arrow Nyt spisested: - En sandwich fortjener omhu
18. oktober 2018 kl. 06:44 Opdateret: kl. 13:51
Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk