17. oktober 2021
Inge Lis Kristiansen er en af de 46 beboere på Henriksdal Plejecenter, der får sit tredje stik mod covid-19. Både her og på Sengeløse Plejecenter var der i går besøg af Region Hovedstadens vaccinatører. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Inge Lis Kristiansen er en af de 46 beboere på Henriksdal Plejecenter, der får sit tredje stik mod covid-19. Både her og på Sengeløse Plejecenter var der i går besøg af Region Hovedstadens vaccinatører. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Plejecenterbeboere fik det tredje stik: Jeg tager det helt roligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Plejecenterbeboere fik det tredje stik: Jeg tager det helt roligt
Taastrup - 24. september 2021 kl. 13:35
Af Lisbeth Jansen

I alt 46 beboere på Henriksdal Plejecenter har nu fået deres tredje vaccinestik mod covid-19. Det skete i går, da Region Hovedstadens vaccinationspersonale kom forbi plejecentret og tilbød de ældre et tredje stik.

arrow Læs også: Pop-up vaccination: Min fornemmelse er, at mange elever er færdigvaccineret

Det er Sundhedsstyrelsens anbefaling, at danskerne tager imod et tredje stik, når det gradvist tilbydes de forskellige vaccinegrupper, og man lægger ud med at tilbyde stikket til de ældre på plejecentrene, som også var blandt de allerførste tilbage i december og januar til at få tilbud om første stik mod covid-19.

I den forbindelse kommer vaccinationsholdet derfor ud på Høje-Taastrups fem plejecentre - dels i går på Henriksdal og Sengeløse Plejecentre og igen den 28. september på de resterende tre plejecentre: Baldersbo, Birkehøj og Torstorp Plejecentre.

Sundhedsmyndighederne oplyser, at effekten af de to første vaccinationer aftager over tid og kan være særligt nedsat hos ældre mennesker. Det tredje stik skal øge effekten af de to tidligere vaccinationer mod covid-19.

Ankommer i hold

På Henriksdal Plejecenter ankommer beboerne i hold af mellem ni og 12 beboere, der bliver hjulpet ind i enten Cafeen eller Aktiviteten, og sidder her i rundkreds og venter på deres tur.

Det foregår i de såkaldte levebobler og med de ansatte, som beboerne er vant til at se og omgås. Personalet har på forhånd forberedt beboerne ved at fortælle, hvad der skal ske og sørge for at vaccinationen foregår i forbindelse med frokost, hvor beboerne alligevel er ude af deres boliger.

Personalet hjælper også de ældre med at rulle et ærme op og sørge for at spørge hver enkelt, om vedkommende er klar til stikket, lige inden vaccinatørerne trykker vaccinen i bund. De bliver alle vaccineret med Pfzier-vaccinen.

Det hele foregår roligt og samtidig effektivt. Efter stikket får de ældre tilbudt et glas vand af plejecentrets personale og bliver observeret i 15 minutter, før de må køre eller gå tilbage til den afdeling, hvor de bor.

Giver tryghed

- På plejecentret lever beboerne jo i et trygt og lukket miljø bakterie- og virusmæssigt og er i den henseende ikke så udsatte. Men når der så kommer nogen udefra, skal deres kroppe kunne håndtere, at de bliver mere udsat, forklarer Jette Elleby, der er centerleder på Henriksdal Plejecenter og Birkehøj Plejecenter.

- At beboerne får det tredje stik giver en tryghed for, at de ikke bliver syge, hvis vi får en smittet person ind på plejecentret, så jeg er ikke nær så bekymret, hvis det sker, siger Jette Elleby.

Hun fortæller, at der ikke har været et eneste sygdomstilfælde med covid-19 blandt beboerne på netop Henriksdal. Men der har været andre smittede på plejecentret, hvilket har igangsat isolation og smitteopsporing med pcr-test, som kan være en ekstra ubehagelig proces for plejehjemsbeboerne.

Det tredje stik betyder også, at beboerne og personalet med ro i sindet kan genoptage forskellige motions- og kulturaktiviteter på tværs af afdelingerne.

Artiklen fortsætter efter billedet

Leif, Inge Lis og Alf fik stik

Tre af de beboere på Henriksdal, der tager imod det tredje stik er Leif Nielsen, Alf Jørgensen og Inge Lis Kristiansen, der alle tager situationen med ophøjet ro, ligesom mange af de øvrige ældre.

- Jeg mærkede ikke noget. det er fint nok. Det er tredje gang nu. Jeg går ud fra, at det er den rigtige beslutning, og det er ikke noget, jeg er generet af. Det er bare noget, som skal overstås og så færdig med det, siger Leif Nielsen, mens han smiler.

Alf Jørgensen har det på en lignende måde.

- Jeg tager det roligt. Jeg har det helt fint, og det generer ikke mig at blive vaccineret, siger Alf Jørgensen efter han er blevet stukket.

En af andre ældre, der sidder i nærheden af ham, har en kaffekop stående ovenpå sin rollator med ordet »pyt« påtrykt. Og netop det ord passer godt med, hvordan beboerne tager situationen.

Også Inge Lis Jørgensen er klar med løftet ærme til sin tredje vaccination mod covid-19. Hun bekræfter bagefter, at det ikke gjorde ondt at få stikket og siger så:

- Det gør ikke noget for mig at blive vaccineret.

Det er alle beboere på Henriksdal, som har sagt ja til at få tredje stik. Dette tredje stik må kun gives til beboerne, og ikke personalet. Men det er tilladt for plejecentrets personale at få et eventuelt første stik, hvilket en enkelt ansat på Henriksdal Plejecenter benytter sig af, hvorfor det samlede antal stik på plejecentret kommer op på 47 denne dag.

arrow Debat: Lyt nu til Ziegler, sundhedsminister
15. august 2021 kl. 07:54 Opdateret: kl. 12:05
arrow - Jeg var også meget bange for at blive vaccineret i starten
13. august 2021 kl. 19:52 Opdateret: kl. 12:03
arrow Nødråb fra borgmester: Vi skal have bedre data om vaccination
06. august 2021 kl. 10:07 Opdateret: kl. 10:07

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Rejser du til udlandet i år?