20. juni 2021
Tegninger af den ene karré på grunden A03 vest for Høje Taastrup Boulevard.
gallery icon

Se billedserie

Tegninger af den ene karré på grunden A03 vest for Høje Taastrup Boulevard.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Plan for kæmpe byggerier sendt i høring: Er det for højt?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Plan for kæmpe byggerier sendt i høring: Er det for højt?
Taastrup - 08. maj 2021 kl. 16:07
Af Stina Felby Egerup

Så er en lokalplan for endnu et byggeri i den nye bydel Høje Taastrup C sendt i høring, denne gang for to byggerier med omkring 200 lejligheder i alt.

arrow Læs også: Kæmpe byggeri i høring: Er det for højt?

Det nye lokalplanforslag giver mulighed for at boligbebyggelse i 3-7 etager samt detailhandel i form af en dagligvarebutik.

Men netop den sidste del er Socialdemokratiet lidt lorne over for.

- Der er lagt op til, at der kan bygges en dagligvarebutik på 1300 kvadratmeter, men det synes vi ikke, er en god ide. Er der virkelig behov for det netop der? Det vil medføre et helt andet flow af kunder i forhold til eksempelvis en kiosk eller en blomsterbutik, som måske var mere oplagt til netop den placering, siger Peter Faarbæk (S), formand for plan- og miljøudvalget.

Etableringen af en dagligvarebutik vil også lægge beslag på mange parkeringspladser i bebyggelsen, cirka 30 af slagsen i kælderen.

- Det bidrager igen til, at der kan opstå en mangel på parkeringspladser i området, siger Peter Faarbæk, som gennem længere tid har rejst i et rødt flag i forhold til, om der er bliver etableret nok parkeringspladser i de nye byggerier i Høje Taastrup C.

Der er dog lavet en parkeringsaftale med Danske Bank, der ejer den cirkelformede parkeringsplads i den nordøstlige del af bydelen, som siger, at beboere i bydelen kan købe en billig p-licens til pladsen. Derudover ligger der en pendler-parkeringsplads ved Høje Taastrup Station, som borgere i Høje-Taastrup gratis kan bruge, men det er usikkert, om det dækker behovet, mener Peter Faarbæk.

- Problemet er, at ingen har overblik over, hvordan arealet kan bruges, og om der vil være nok pladser til både pendlere og beboere, siger Peter Faarbæk, som også peger på, at selvom beboerne i det nye byggeri kan bruge pendlerparkeringen, så vil de have op til 800 meter mellem bilen og hjemmet.

Har valgt bilen fra
De Konservative og borgmester Michael Ziegler deler dog ikke den bekymring.

- Hvis man vælger at bosætte sig i Høje Taastrup C, så har man nok valgt at sætte bilen lidt ned ad behovslisten. Ikke alle vil bo sådan, men vi må også tro på, at folk vælger efter deres behov. Her er man tæt på toget, og så kan man bruge delebil, når man har behov for det, siger han.

- Det er jo et bevidst valg, når man bygger stationsnært, at flere beboere skal vælge den offentlige transport eller cyklen. Vi ville ikke være tro mod vores egen vision, hvis vi etablerede en hel masse parkeringspladser, siger han.

Og skulle nogen vælge at parkere ulovligt, så er der opfundet værktøjer til det, understreger borgmesteren.

- Så beder vi jo vores parkeringskorps om at lægge deres indsats der, siger han.

Hvad med cyklerne?
Både Socialdemokratiet og Enhedslisten er også betænkelige ved antallet af cykelparkeringspladser i og ved det nye byggeri.

- Der er simpelthen ikke nok plads til cykler. Med de nuværende tal skal der placeres 80 cykler et andet sted i området end på matriklen, og det er ikke holdbart, siger Peter Faarbæk.

Igen deler Michael Ziegler ikke bekymringen.

- Cykler er altså ikke farlige. Vi har lavet en samlet cykelplan for hele Høje Taastrup C, hvor der netop bliver plads til at placere cykler på de fælles områder. Hvis vi skal presse alle cykler ind i de nye byggerier, så vil det gå ud over gårdmiljøerne, som i stedet for plads til hygge og fællesskab skal indrettes til cykelskure. Det giver ikke den bedste hverdag, mener borgmesteren.

Bygges for højt?
I rammelokalplanen er der egentlig kun lagt op til seks etager, men med forslaget lægges der op til syv etager for at spille op til tårnet på den modsatte side af grunden.

- Den del har vi endnu ikke taget stilling til, og jeg er spændt på at se de reaktioner, der kommer. Den foreslåede udformning vil sikre mere sol i gårdmiljøet og er bedst for de nye beboere, men jeg er ikke sikker på, at det er bedst for de nuværende beboere i området, siger Peter Faarbæk.

Trods alle betænkeligheder har et enigt byråd nu valgt at sende lokalplanen i høring i fire uger, inden byrådet igen skal tage endeligt stilling til lokalplanen.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?