1. oktober 2020
Pia Brandt Danborg er uddannet chokrelease-terapeut og åbner klinik over Café Moems den 9. marts. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Pia Brandt Danborg er uddannet chokrelease-terapeut og åbner klinik over Café Moems den 9. marts. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pia forløser chok og traumer i ny klinik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pia forløser chok og traumer i ny klinik
Taastrup - 04. marts 2019 kl. 21:32
Af Pernille Rohde

De fleste mennesker kommer i løbet af deres liv ud for chok eller traumatiske hændelser, og hvis de ikke bliver forløst, kan de sætte sig i kroppen.

Pia Brandt Danborg, som er nyuddannet chok release master, mener, at uforløste chok og traumer kan give både fysisk og psykisk sygdom. Hun kender selv til uforløste traumer i kroppen og har siden sine teenageår kæmpet med ængstelighed og siden angst. I dag er hun endelig kommet ud på den anden side takket være terapiformen chok release.

- Jeg har selv været i terapi gennem 15 år og har kæmpet mig ud af et langt forløb på fire år med svær angst, fortæller Pia.

Psykofarmaka har Pia altid undgået. Fra hun var helt ung har hun haft en fornemmelse af, at medicin ikke er løsningen, når psyken er udfordret.

I stedet har hun gået til psykolog, coach, i kognitiv terapi, til yoga og mange andre behandlingsformer.

Hun følte sig dog stadig ængstelig og chok release terapi skulle vise sig at være den behandling, der endelig gjorde Pia fri for sin angst og de bagvedliggende årsager.

Det er læge Nadine Burke Harris, der har forsket i betydningen af at opleve chok og traumer i barndommen. Hendes forskning viser, at tidlige chok og traumer, der ikke forløses, giver en kraftigt forhøjet risiko ikke bare for psykiske udfordringer men også fysisk sygdom.

- Med med denne terapiform forløser man chok og traumer fra kroppen uden berøring og uden behov for, at behandleren nødvendigvis kender til den traumatiserende oplevelse. Behandlingen arbejder med kroppens reaktioner og giver nervesystemet mulighed for at forstå, at chokket er overstået, at personen har overlevet og kan slippe den ubehagelige oplevelse, så det reduceres til et minde, fortæller Pia Brandt Danborg.

Det var en stor forløsning for Pia at komme i terapi hos udvikleren af chok release metoden Nadia Ferhat.

- Selvom jeg havde været i terapi i så mange år, sad der stadig noget i kroppen. En af de ting, jeg fik forløst var, at jeg altid har syntes, at jeg var dum. Det kom til udtryk som socialfobi og har siddet i mig, så længe jeg kan huske. Efter behandlingen hos Nadia havde jeg ikke længere den følelse. Det var en mærkelig fornemmelse, som jeg skulle vænne mig til, men nu er det en stor lettelse, at jeg er fri for at være dum længere, siger Pia.

At hun selv har uddannet sig til chok release master skyldes, at hun har et stort ønske om at kunne give andre den forløsning og frihed, hun selv har ventet på i så mange år.

Pia forklarer, at det kan være meget forskelligt, hvad det er, der sætter sig som chok og traumer i mennesker:

- Et menneske er fuldt og helt når det kommer til verden, men de fleste vil i løbet af livet komme ud for nogle chok. Det kan være den toårige, der falder på cyklen og får en meget voldsom oplevelse. Det kan også være en operation, hvor man bliver bedøvet og føler sig spændt fast, der sætter sig som et traume. Det ligger dybt i mennesker at overleve og når vi får et chok, reagerer vi ved at fryse fast mentalt eller med at spille død. Når det øjeblikkelige chok har fortaget sig, fortsætter vi ud livet, men chokket vil ofte have sat sig fast som en generende sten i skoen. Vi kan mærke den tit, men ved måske ikke, hvad den kommer af, forklarer Pia Brandt Danborg og fortæller, at man i denne terapiform arbejder med synsfeltet, fordi det er her, chokket er repræsenteret. Det er der man ikke vil kigge hen.

Man behøver ikke ligesom i mange andre terapiformer komme 14 uger i træk for at få effekt af behandlingen.

- Jeg anbefaler minimum tre behandlinger, men der kan godt være to til 12 uger mellem hver behandling, fortæller Pia, for kroppen arbejder også imellem behandlingerne med at hele sig selv, når vi har sat det i gang.

Pia Brandt Danborg er uddannet biolog og har i en årrække arbejdet som forsker på Cochrane Centret på Rigshospitalet. Hun skrev en uopfordret ansøgning til centret og fik jobbet. Her fik hun mulighed for at forske i bivirkninger ved brug af psykofarmaka. Et emne, der har interesseret hende siden teenageårene, for hun har altid været yderst skeptisk i forhold til den medicinske behandling af psykiske lidelser.

- Forskningen på området har i mange år ligget stille. Men de resultater, der er, viser, at virkningen af medicinen er meget lille og bivirkningerne tales der stort set ikke om. Jeg mener, at det har været mit held, at jeg har sagt nej til psykofarmaka, siger Pia Brandt Danborg.

I alle de år, hvor hun kæmpede med psykiske problemer, deriblandt voldsom angst, skrev hun bøger. Romanen 'Hvisken' handler om angsten og Pias vej ud af den i forsøget på at aftabuisere emnet. Ungdomsromanen 'Ind i mørket' handler om at høre stemmer. Det har Pia aldrig selv gjort, men hun er meget optaget af fænomenet og bestyrelsesmedlem af Stemmehørernetværket i Danmark, fordi hun mener, det er vigtigt, at mennesker med disse lidelser bliver hørt, og at tilgangen til stemmehøring normaliseres.

I dag arbejder Pia Brandt Danborg på et bosted for unge i Roskilde.

Selv bor Pia i Ejby ved Køge, men hun har valgt at åbne klinikken i Hedehusene. Over Café Moems i den gamle stationsbygning er der indrettet lokaler, som forskellige terapeuter og behandlere bruger, og Pia Brandt Danborg faldt med det samme for den gode beliggenhed tæt på stationen, men også for stemningen i caféen.

- Det virkede helt rigtigt, da jeg besøgte stedet første gang og nu glæder jeg mig meget til at komme i gang med behandlingerne, siger Pia.

Der er reception for hendes klinik på Cafe Moems lørdag den 9. marts kl. 14-16, og man kan læse mere om behandlingen på www.feona.dk

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk