26. oktober 2021
Omer Ayub ønsker ikke at fortsætte som lokalpolitiker, og derfor genopstiller hans parti, Lokallisten Høje-Taastrup heller ikke.
Omer Ayub ønsker ikke at fortsætte som lokalpolitiker, og derfor genopstiller hans parti, Lokallisten Høje-Taastrup heller ikke.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Parti stiller ikke op igen: Hverdagen er for presset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Parti stiller ikke op igen: Hverdagen er for presset
Taastrup - 08. september 2021 kl. 05:24

Der er helt sikkert ikke et genvalg i sigte til kommunalvalget i Høje-Taastrup til november for et af byrådsmedlemmer, der sidder ene mand for sit parti i salen.

arrow Læs også: Dropper valgplakater i træerne: Partier vil passe på naturen

Lokallisten Høje-Taastrup (L), der opnåede valg af deres spidskandidat, Omer Ayub, ved sidste kommunalvalg i 2017, genopstiller ikke til kommunalvalget til november.

Byrådsmedlem Omer Ayub vil nemlig sætte punktum for sit politiske virke.

Og De øvrige kandidater hos Lokallisten hverken har ambitioner om at være spidskandidat eller blive valgt til byrådet. Derfor genopstiller Lokallisten ikke til kommunalvalget 2021.

- Jeg har været valgt til byrådet i to perioder. Det har jeg været rigtigt glad for. Men der skal ikke herske tvivl om, at det er en samfundsmæssig vigtig og ikke mindst meget tidskrævende rolle at varetage. Af andre arbejdsmæssige årsager er min hverdag blevet for presset, og byrådsrollen er en for vigtig rolle at varetage hvis man ikke længere har den tid, som rollen kræver, siger Omer Ayub.

Lokallisten har været med i alle tre hidtidige budgetforlig og har på flere andre områder og forlig efter eget udsagn fået sat en række aftryk.

- Vi gik til valg på at skåne kernevelfærden for besparelser og i stedet slanke administrationen. Det lykkedes ganske godt, og jeg vil anslå, at vi samlet i hele perioden har sparet et to-cifret millionbeløb på administrationen. Mange punkter fra vores valgprogram er faktisk blevet gennemført, men man kan naturligvis ikke få alt igennem. Alt i alt er jeg tilfreds med Lokallistens samlede aftryk på kommunens udvikling, siger Omer Ayub.

Omer Ayub vil som den sidste store opgave deltage i budgetforhandlingerne for 2022, og i løbet af oktober udtræde af byrådet, hvorefter en suppleant vil sidde de resterende to måneder.

Ifølge Omer Ayub bliver det formentlig Muammer Basoda.

Kommunalvalget afholdes den 16. november 2021, og der skal altså findes en ny politiker til Omer Ayubs sæde i byrådssalen.

arrow Parti skifter spidskandidat knap to måneder før valget
08. september 2021 kl. 07:42 Opdateret: kl. 21:24
arrow Parti har indledt valgkampen: Viftede med plakater
16. august 2021 kl. 09:23 Opdateret: kl. 09:23
arrow Borgerlige partier i alliance: Modtræk til rødt valgforbund
12. juli 2021 kl. 06:59 Opdateret: kl. 11:58

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?