20. juli 2019
Lotte Petersen fra Albertslund tømmer flaskerne ned i pantautomaten. Hun kører gerne forbi, fordi det er meget lettere end i supermarkedet. Her slipper hun også for, at pantautomaten ikke tager mod enkelte flasker, fordi de ikke er købt i butikken. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Lotte Petersen fra Albertslund tømmer flaskerne ned i pantautomaten. Hun kører gerne forbi, fordi det er meget lettere end i supermarkedet. Her slipper hun også for, at pantautomaten ikke tager mod enkelte flasker, fordi de ikke er købt i butikken. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pantstation sluger 120 flasker i minuttet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pantstation sluger 120 flasker i minuttet
Taastrup - 18. juni 2019 kl. 06:04
Af Søren Schaadt Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De fleste kender det med, at de tomme flasker og dåser efterhånden har hobet sig op, og man skal ned i det lokale supermarked med en eller flere store sække fyldt med pantflasker. En ad gangen, skal man lægge flaskerne i automaten... Bunden først... Og så risikerer man alligevel, at flasken alligevel bliver spyttet ud igen. Det tager ofte lang tid, og utålmodige mennesker stiller sig i kø, og selvfølgeligt begynder automaten at bippe og forlange, at man får fat i en flaskedreng.

På Høje-Taastrup Genbrugsstation ved Vestforbrændingen har de en løsning på det problem, for her har de for nyligt åbnet en kæmpestor pantstation, hvor man hurtigt kan komme af med store sække fyldt med flasker. Med en hastighed på 120 flasker i minuttet tæller den lynhurtigt pant fra selv den største fest op.

- Den er meget nemmere at bruge end automaten i en eller anden butik. De er gearet til at tage mod flere flasker. Man hælder dem bare i, og man behøver ikke have fat i hver enkel dåse eller flaske, siger Lotte Petersen, som er kørt fra Albertslund for at komme af med sine pantflasker.

Man stikker simpelthen bare sit dankort i automaten, og smider derefter flaskerne ind i det dertil indrettede hul, hvorefter maskineriet tæller op. Indenfor 24 timer dukker pant-pengene op på kontoen. Og flasker, som af uransagelige årsager ikke passer ind, forbliver i maskineriet, og bliver genanvendt.

Stor og fuldautomatisk

I 2012 åbnede Dansk Retursystem den første pantstation på stedet. Den var en succes, men firmaet ville gerne have en større og fuldautomatisk løsning, derfor har de nu åbnet den nyeste udgave.

- Vi har testet systemet af med den lille, og nu åbner vi det i stor skala, siger Jane Foged, projektleder fra Dansk Retursystem, som står bag pantstationerne.

Inde i bygningen sorterer maskineriet flasker og dåser, som derefter kan genanvendes.

- Her falder flaskerne fire og en halv meter ned, så de bliver smadret, så de fylder mindre, forklarer hun inde midt i det kæmpestore maskineri. Ud fra stregkoderne på emballagerne kan automaten dirigere flasker og dåser i den rigtige retning, hvor de bliver komprimeret og sendt ud i de rette containere,

På transportbånd rundt i bygningen, der er på størrelse med en villa, kører flasker rundt til forskellige containere, som sammenlagt kan indeholde 250.000 tomme flasker og dåser. Den pantstation, som har fungeret hidtil, kan indeholde 30.000.

600.000 hver måned

Ved pantstaionerne kommer mange forbi med trailere og varevogne, ligesom mange andre hiver store gennemsigtige sække ud af bagagerummene på deres biler. Muligheden for at aflevere store mængder pant er blevet populært.

- Der bliver afleveret knap 600.000 tomme flasker og dåser om måneden på Høje Taastrup Pantstation. Det er fire gange så mange emballager, som der blev afleveret hver måned for 5 år siden, siger Jane Foged, som samtidig fortæller, at antallet stiger, og at folk er villige til at køre langt, for at komme af med flasker.

- Vi havde en, der var kørt hele vejen fra Amager, for at aflevere flasker. Så vil man det virkeligt, siger hun og glæder sig over den entusiasme, folk viser i forhold til pantstationerne. Indtil videre er pantstationen funktionsdygtig, men den har et par børnesygdomme, og teknikere skruer fortsat inde i maskineriet. Det er nødvendigt, hvis det hele skal fungere efter planen.

- Planen er, at den skal fungere uden bemanding. Den gamle version skal have en person på, til at tømme containerne. Hvis der sker fejl, så har vi en forbindelse til et teknisk servicecenter, som kan betjene stationen på afstand. Her kan de blandt andet aktivere robottens rengøringsprogrammer og lignende, siger Jane Foged, som understreger, at servicecenteret kun kan klare problemer til en vis grænse.

- Hvis det er helt håbløst, så sender vi naturligvis en tekniker, siger hun.

I øjeblikket har genbrugspladsen to automater, som tager mod store mængder flasker, men den nye er meget større, og står der permanent. Jane Foged fortæller, at den lille nu bliver flyttet rundt, så den kan hjælpe folk af med flasker forskellige steder - blandt andet på Roskilde Festival.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk