18. november 2019
Der er rige muligheder for at støde på et sankthansarrangement i Høje-Taastrup den 23. juni. Foto: Hans-Jørgen Johansen
Der er rige muligheder for at støde på et sankthansarrangement i Høje-Taastrup den 23. juni. Foto: Hans-Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Overblik: Her er der bål sankthansaften

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Overblik: Her er der bål sankthansaften
Taastrup - 20. juni 2019 kl. 16:32
Af Lisbeth Jansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sankthansaften tændes der traditionen tro bål mange steder i hele landet, også i Høje-Taastrup. Her følger en guide til de forskellige lokale bål-arrangementer i år søndag den 23. juni 2019.

I Hakkemosen vil der være et debuterende bål-arrangement. Det er Danmarks Naturfredningsforenings Høje-Taastrup-afdeling, der inviterer til bålfest i det naturskønne område. Kl. 20 tændes bålet, og foreningens fredningschef Birgitte Bang Ingrisch vil holde tale over temaet »Hvordan beskytter vi vores grønne områder«. Allerede fra kl. 19 vil der være mulighed for at købe øl og vand, og er man barn, kan man lave snobrød og pølser. Man skal selv medbringe ingredienser til bålmåltidet.

I Hedehusene holder den lokale FDF-afdeling normalt bålfest i Byparken ved Hedehuset. Men i år flyttes festen til området ved Hedehushallen, nærmere bestemt græsarealet mellem moskeen og bmx-banen ved Charlottegårdsvej 2. Årsagen til flytningen er, at Byparken i øjeblikket er under ombygning, og græsset endnu er så nyt, at det endnu ikke er klar til en stor folkemængde. Større køretøjer kan af samme årsag ikke køre ind på arealet. Derfor er det ikke muligt at få bålet leveret eller for eventuelle brandbiler at komme ind i nødstilfælde. Arrangementet begynder kl. 19, hvor salgsboder og børneland åbner og fortsætter til kl. 22. Kl. 20.15 holder Ole Møller, direktør i NærHeden, årets båltale. Bagefter tændes bålet.

Bandet Drengene sørger for musik i løbet af aftenen. FDF Hedehusene sælger pølser, kaffe, kage, øl og vand. Aktiviteterne i børnelandet er for de 5-15-årige. Billetter hertil kan købes på pladsen.

I Fløng er Fritidsklubben FK Engvadgård arrangør af årets bålfest, som finder sted ved gadekæret i Fløng. Fra kl. 18.30 er der snobrød og hygge for de mindste med forældre. Kl. 20.15 holder Flemming Andersen (V) båltale. Kl. 20.30 synger Nanna Bøtkjær Heimann for på Midsommervisen og bålet tændes.

I Reerslev står Reerslev-Stærkende Landsbylaug for arrangementet ved Lergraven i Hedeland. Båltalen holdes kl. 20 og bagefter tændes bålet.

Sengeløse Kommunalforening står for sankthansfesten ved Sengeløse Hallen på Spangåvej. Pladsen er åben mellem 19 og 22. Der kan købes kaffe, kage, vand og øl. Kl. 20.10 byder kommunalforeningens formand Per Hammel velkommen. Kl. 20.15 holdes båltalen af Ole Holm, redaktør ved Sengeløse Nyt. Kl. 20.30 Tændes bålet.

Vridsløsemagle Bylaug holder traditionen tro sankthansaften på Forten og Pilenborgstykket mellem kl. 18 og 23. Der er børnebål med snobrød fra kl. 18 på Forten. Kl. 19.45 er der fakkeloptog fra Forten til Pilenborgstykket. Her er der bål og livemsuik kl. 20. Årets båltaler er byrådsmedlem Hugo Hammel (S).

Ved Selsmosen i Taastrup står de blå spejderes Wagandoo-gruppe for sankthans-arrangementet med bål ude på søen, der tændes kl. 18.30. Selve arrangementet er mellem kl. 18 og 19.30, så der er lagt op til, at de mindste kan være med inden sengetid.

I området Blåkilde holder Ungdoms- og Fritidsklubben Trekanten H11 sankthans mellem kl. 19 og 21. Bålet tændes kl. 20 og Rukhsana Bibi også kaldet Roxy sørger for, at der vil være et let måltid til en rimelig pris. Hun og hendes familie har deltaget i tv-programmet Maddysten.

Grundejerforeningen Torstorp har også bål sankthansaften. Her åbner festpladsen på Grønningen kl. 18. Bålet tændes kl. 20 og båltalen holdes af byrådsmedlem Marjan Ganjjou (K). I teltet på pladsen er der mulighed for at købe drikkevarer, popcorn og candyfloss. Aftenen slutter kl. 22.30.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk