9. juli 2020
Hverdagen fortsætter på Birkehøj Plejecenter, men personalet opfordrer til, at man som pårørende begrænser sine besøg - og aller helst ikke lægger vejen forbi.
Hverdagen fortsætter på Birkehøj Plejecenter, men personalet opfordrer til, at man som pårørende begrænser sine besøg - og aller helst ikke lægger vejen forbi.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Opfordring fra kommunen: Drop besøg på plejecentre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Opfordring fra kommunen: Drop besøg på plejecentre
Taastrup - 12. marts 2020 kl. 19:32
Af Lisbeth Jansen og Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De ældre på plejecentrene er nogle af dem, der er særligt udsatte, og som skal passes ekstra på - også i forbindelse med coronavirus.

Derfor lyder opfordringen fra Høje-Taastrup Kommune nu, at man som pårørende ikke besøger familiemedlemmer på plejecentrene:

arrow Læs også: Se listen: Disse forretninger holder stadig åbent

"For at passe bedst muligt på beboerne på kommunens plejecentre og bosteder indføres der øjeblikkeligt besøgsbegrænsning - foreløbig frem til 29. marts 2020. Det betyder, at du af hensyn til de andre beboere og personalet ikke bør besøge dine pårørende de kommende 14 dage på kommunens plejecentre og bosteder.Vi er klar over, at det er et voldsomt indgreb, men hensynet til svage og udsatte borgere vejer tungere", lyder det på kommunens hjemmeside.

- Vi følger de anbefalinger, der er fra myndighederne, og de vejledninger, der er på hjemmesiden coronasmitte.dk, siger Ulla Callesen, der er centerchef for Sundheds- og Omsorgscentret i kommunen.

Gode råd, hvis man vil besøge plejecentre:
  • Der er ikke decideret forbud mod at besøge sine pårørende. Men udskyd eller begræns besøg på plejecentre og hospitaler.
  • Pårørende, der selv er syge eller har symptomer bør ikke komme på besøg på plejecentre og hospitaler – det gælder også, hvis man er forkølet.
  • Tager man på besøg, bør man ikke opholde sig på fællesarealer.
  • Der kan blive indført besøgstid, ligesom hygiejnen ved besøg skærpes.
  • Har man et døende familiemedlem, er der ikke forbud mod at være hos vedkommende i den sidste tid. Men overhold de øvrige retningslinjer ved besøg.
  • Læs mere på www.coronasmitte.dk under fanebladet »Til dig, der skal besøge hospitaler eller plejecentre«.
Hverdagen fortsætter

På kommunens plejecentre fortsætter hverdagen i videst mulige omfang, dog med enkelte ændringer for at imødekomme de officielle råd.

Blandt andet på Birkehøj Plejecenter. Her møder alle ansatte ind som normalt og passer deres arbejdsopgaver med at drage omsorg for beboerne.

- Vi gør alt for at sørge for, at der er ro på Birkehøj, så vi kan passe på borgerne. Alle medarbejdere passer deres opgaver som vanligt, siger centerleder Jette Elleby.

Dog er der visse opfordringer og foranstaltninger sat i værk.

- Vi prøver at holde besøgstallet nede, så Birkehøj fortsat kan være corona-frit, for det vil vi jo gerne blive ved med at være. Derfor beder vi også pårørende om at overveje besøg. Kommer man forbi som besøgende, skal man blive hos sin pårørende i vedkommendes lejlighed og ikke gå ud i fællesområderne, siger centerlederen.

- Udover at holde besøgstallet nede, så har vi lukket ned for alle fællesaktiviteter i huset. Det er blandt andet fællesdans og brunch, hvor pårørende ellers kunne være med. Generelt holder vi afstand til hinanden, og vi sørger for at passe på borgerne, siger Jette Elleby, der også er centerleder for Henriksdal Plejecenter og således påpeger, at de nævnte foranstaltninger også gælder der.

arrow Ny hjælp på vej: - Ingen må komme i klemme i systemet
23. marts 2020 kl. 14:02 Opdateret: kl. 10:08
arrow Hjælpende hånd på vej til det lokale erhvervsliv
23. marts 2020 kl. 11:16 Opdateret: kl. 10:08
arrow Coronaudbrud udskyder grundlovsceremoni
23. marts 2020 kl. 08:11 Opdateret: kl. 08:11
Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk