21. november 2019
Det er krydset i den røde ring, som skal bygges om. Den store vej fra venstre er Hveen Boulevard, og vejen der går ned til højre i krydset er Sydvej. Foto: Skråfoto/Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
Det er krydset i den røde ring, som skal bygges om. Den store vej fra venstre er Hveen Boulevard, og vejen der går ned til højre i krydset er Sydvej. Foto: Skråfoto/Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Omlægning af kryds bliver dyrere - men skal laves

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Omlægning af kryds bliver dyrere - men skal laves
Taastrup - 14. oktober 2019 kl. 06:38
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det bliver dyrere end beregnet at ombygge krydset mellem Sydvej og Hveen Boulevard, men krydset er så farligt, at det skal laves om.

Sådan lyder det fra politikerne i byrådet, som på det seneste møde besluttede at bevillige ekstra penge til ombygningen.

- Der er bred enighed om, at krydset skal ombygges, selvom det bliver dyrere. Det er simpelthen for farligt, som det er nu, siger Helle Koch (K), der er medlem af Teknisk Udvalg.

Der var oprindeligt afsat 1 million kroner til ombygning af krydsets signalregulering, så der kunne etableres en egentlig venstresvingsbane. Men efter arbejdet har været i udbud har det vist sig, at projektet vil koste 2,1 millioner kroner at gennemføre.

Og det er altså penge, der skal findes, mener byrådet.

Derfor skal der findes kompenserende besparelser på driftsområdet inden for området Trafik og grønne områder for at få råd til ombygningen af krydset. Besparelserne opnås ved at udsætte istandsættelsesarbejder på vejarealerne eksempelvis udlægning af nye asfaltslidlag og ved at udsætte maskinindkøb.

Pludselig mange uheld

I krydset blev der for knap 10 år siden etableret en signalregulering, og i en del år skete der ikke usædvanlig mange uheld.

Det ændrede sig dog ret pludseligt, og antallet af uheld steg bemærkelsesværdigt - mange af dem af dem er venstresvingsuheld, når biler eller lastbiler skal dreje ind på Sydvej fra Hveen Boulevard.

Det skal en omlægning af krydset altså forhåbentlig lave om på.

Krydsombygningen forventes færdig i slutningen af november.

- Det var en fejl

Da prisen for ombygningen af krydset skulle udregnes, kom estimatet mod sædvanen fra en trafikrådgiver.
Normalt ville det komme fra en rådgiver med kompetence til gennemførelse af anlægsprojekter, men kommunen var dengang i tidsnød, da det skulle nå med i budgettet for 2019.
Dertil var projektet forholdsvis ukompliceret og småt, men det var altså en fejl, erkender administrationen nu.

- Det kan nu konstateres, at det var en fejl at undlade at anvende den fornødne tid og økonomi til at få lavet en grundig beregning af de forventede omkostninger, lyder det i sagsfremstillingen.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk