21. januar 2021
Denne sorte bygning på Tåstrupgaardsvej 28 er det nye testcenter i Høje-Taastrup Kommune. Foto: Kasper Ellesøe
gallery icon

Se billedserie

Denne sorte bygning på Tåstrupgaardsvej 28 er det nye testcenter i Høje-Taastrup Kommune. Foto: Kasper Ellesøe
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt testcenter er åbnet: Skal teste 5.000 om dagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt testcenter er åbnet: Skal teste 5.000 om dagen
Taastrup - 25. november 2020 kl. 11:32
Af Kasper Ellesøe

Fra denne uge er det blevet nemmere at få foretaget en corona-test, når man bor i Høje-Taastrup Kommune.

arrow Læs også: Nye restriktioner på vej: - Det er nødvendigt

Region Hovedstaden har nemlig oprettet et nyt permanent testcenter i Taastrup, som hver dag på sigt kan foretage op mod 5.000 prøver.

Testcenteret ligger på adressen Taastrupgårdsvej 28, og der er masser af parkeringspladser, så det er nemt at komme til.

Der er sat hegn og skilte op ved det nye testcenter som tegn på, at man nu er klar til at tage imod borgerne. Dog er der begrænset kapacitet i begyndelsen på 500 test om dagen, oplyser Akutberedskabet i Region Hovedstaden.

- Vi har testet borgere i Taastrup Covid-19 teststed siden den gradvise åbning mandag den 23.november, og borgerne har taget godt i mod teststedet, oplyser Akutberedskabets pressekontakt.

Teststedet er åbent alle dage fra 9 til 16 og kræver tidsbestilling via www.coronaprover.dk

Godt med lokalt teststed

Beslutningen om at oprette et testcenter på den københavnske Vestegn kommer, fordi mange kommuner i området er hårdt ramt af høje coronatal. Formand for regionens sundhedsudvalg, Christoffer Buster Reinhardt (K) glæder sig over forbedrede testmuligheder i Høje-Taastrup Kommune og omegn:

- Jeg er rigtigt glad for, at der kommer et nyt permanent teststed i Taastrup, for det er meget bekymrende, at flere og flere borgere fra den vestlige del af regionen bliver ramt corona. Derfor er det rigtigt godt med et lokalt teststed i området, så man ikke skal køre langt for at blive podet. Det er utroligt vigtigt at blive testet, hvis man har mistanke om corona, så færre bliver ramt af corona, og derfor sætter vi nu det nye teststed ind i det område af regionen, hvor vi desværre ser høje smittetal. Regionen har allerede haft mobile teststeder i mange kommuner på vestegnen gennem et par måneder, og nu bliver indsatsen altså styrket med et permanent teststed, sagde han.

Først var meldingen, at testcentret ville åbne i december, men det er altså sket tidligere.

Det seneste stykke tid har der ad flere omgange været midlertidige teststeder i Høje-Taastrup Kommune, fordi der har været høje smittetal.

arrow Må alle ansatte bruge mundbind eller ej? Sagen ender nu i byrådet
01. december 2020 kl. 06:11 Opdateret: kl. 11:03
arrow Klub bliver midlertidigt digital efter smitteudbrud
30. november 2020 kl. 15:06 Opdateret: kl. 15:06

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?