15. august 2020
Mads Mørkeberg og Rasmus Toft har satset alt hvad de ejer på den nye sandwichbar og er glad for at deres mad falder i kundernes samg. Foto: Pernille Rohde
gallery icon

Se billedserie

Mads Mørkeberg og Rasmus Toft har satset alt hvad de ejer på den nye sandwichbar og er glad for at deres mad falder i kundernes samg. Foto: Pernille Rohde
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt spisested: - En sandwich fortjener omhu

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt spisested: - En sandwich fortjener omhu
Taastrup - 18. oktober 2018 kl. 06:44
Af Pernille Rohde
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mads Mørkeberg og Rasmus Toft som fornylig har åbnet Sandwichen by Mørkeberg & Toft på Taastrup Hovedgade 104 lægger både kærlighed og faglighed i den mad, de serverer til sultne Taastrup-borgere.

arrow Læs også: Populær sandwich-shop lukker trods succes: Corona blev dødsstødet

Kødet er modnet i et særligt modningsskab og alt tilbehør er hjemmelavet.

De er begge udlært kokke og har arbejdet på meget anerkendte steder.

Senest var Mads Mørkeberg medejer af Restaurant Hummer i Nyhavn, som fik en michelinanbefaling samt Hummerhytten på Bornholm. Rasmus Toft var souschef på restaurant Hummer og de to stod i sin tid i lære sammen på restaurant Pastis og har også været ansat som henholdsvis køkkenchef og souschef på Restaurant Koefoed, som blev nomineret til byens bedste smørrebrødsrestaurant.

At arbejde på de prestigefyldte restauranter i København, blev dog for hårdt et slid, syntes de og da Mads Mørkeberg skulle være far, tog han en beslutning om at lægge sit arbejdsliv om.

- Jeg bor i Taastrup og når jeg først fik fri kl. halv et om natten, kom jeg meget sent hjem. Det kunne jeg ikke leve med, når jeg skulle være far og derfor spurgte jeg Rasmus, om han ville være med til at åbne en sandwichbar i Taastrup, fortæller Mads Mørkeberg.

Rasmus sagde ja og efter nogle måneder med hårdt arbejde, er sandwichbaren nu åbnet.

Og mange har lagt vejen forbi for at smage deres sandwiches.

- Vi havde regnet med at sælge ca. 40 om dagen, men vi er nærmere oppe på at sælge 100, fortæller Mads.

Seks forskellige slags
- En del kunder har sagt, at de manglede noget hjemmelavet i byen og det får de her hos os. Man ser måske ikke så tit kokke stå i sandwichbarer, men vi mener, at en sandwich fortjener ligeså meget omhu som andre typer mad, siger Mads Mørkeberg.

Sammen med Rasmus Toft har han kreeret seks forskellige sandwiches og der er noget for enhver smag. Man kan blandt andet få en med langtidstilberedt lam, drænet yoghurt samt mynte- og tomatchutney, en veganersandwich med knuste, marinerede kikærter, sprøde salater og tomatchutney samt en mere traditionel sandwich med kylling, karrycreme, sprød bacon, æblechutney og syltede sager.

På nogle hylder i sandwichbaren kan man se udvalget af forskellige hjemmesyltede grønsager. Her står også forskellige snapse og trækker. De skal bruges, når det er julefrokosttid.

Baren er ikke indrettet med stole og borde, men bardiske, man kan sidde ved. I baglokalet er der dog mulighed for at holde et selskab eller et frokostmøde, for her står et spisebord med stole om og snart bliver der også hængt en tavle op, så lokalet bliver velegnet til møder.

Fra restaurant Kofoed har både Mads og Rasmus fået god erfaring i at tilberede store frokoster med smørrebrød og de vil tilbyde julefrokostmad ud af huset, når den tid kommer.

Loungestemning og hummer
Til sommer vil de sætte borde op foran sandwichbaren.

- Vi har god plads til borde ude foran og vi vil prøve at skabe loungestemning, fx med levende musik og friske hummersandwices, siger Mads Mørkeberg.

Han glæder sig over at arbejde så tæt på sit hjem, hvor den nu fem måneder gamle søn har glæde af en far, der har tid til, at de kan være sammen.

Rasmus Toft overvejer også at flytte til byen.

- Jeg bor i København nu og har meget transporttid. Oprindelig kommer jeg fra Silkeborg, så det vil passe mig fint, at flytte ud af storbyen, siger han.

De drømmer om at åbne flere højkvalitets-sandwichbarer med tiden. Men lige nu er det Sandwichen i Taastrup, der har deres fulde opmærksomhed. Og de har travlt, for når alt skal laves fra bunden, skal der både tilberedes dej til langtidshævet brød, koges kylling, snittes grønt, modnes kød og syltes.

Priserne holder de nede i et leje, så alle kan være med.

- Det er billigere at lave tingene selv. Men det kræver selvfølgelig mere arbejde, siger Mads.

Sammen med Rasmus Toft glæder han sig over at de har deres eget sted og at byen har taget så godt imod dem.

arrow Mere end bare en sandwichbar
02. december 2019 kl. 20:23 Opdateret: kl. 15:37
Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?
 

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk