16. oktober 2018
Både for borgere med demens og deres pårørende kan det være svært at deltage i sociale arrangementer. Det har et nyt projekt i Høje-Taastrup fokus på. Foto: Christian Mikkelsen
Både for borgere med demens og deres pårørende kan det være svært at deltage i sociale arrangementer. Det har et nyt projekt i Høje-Taastrup fokus på. Foto: Christian Mikkelsen
Foto: Mik
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt projekt skal sikre pårørende til demente et frirum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt projekt skal sikre pårørende til demente et frirum
Taastrup - 11. oktober 2018 kl. 11:37
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Både mennesker med demens og deres pårørende har en større sandsynlighed end andre for at blive socialt isolerede og ensomme. Når man får en demenssygdom, har man nemlig ofte svært ved at tage initiativ til de ting, som man gjorde, før man fik demens.

Derfor har Høje-Taastrup Kommune søgt - og fået bevilliget - 117.640 kroner fra en pulje under Sundhedsstyrelsen, som skal bruges til et projekt målrettet borgere med lettere demens og deres pårørende.

Det skriver DAGBLADET Roskilde.

Formålet med projektet er todelt. For det første er formålet at skabe meningsfulde aktiviteter og socialt samvær for mennesker med lettere demens, som ikke benytter sig af kommunens nuværende aktivitetstilbud.

For det andet har projektet til formål at aflaste pårørende til mennesker med lettere demens, således at de pårørende får et frirum, hvor de ikke behøver at bekymre sig om deres ægtefælle eller forælder. Pårørende til et menneske med demens fravælger nemlig ofte at gøre noget, hvor deres ægtefælle ikke kan deltage, fordi de får dårlig samvittighed over at gøre ting på egen hånd.

Projektet er dermed både et aktivitets- og aflastningstilbud, der skal være med til at hindre den sociale isolation af både borgere med demens og deres pårørende.

Projektet tager udgangspunkt i en efterspørgsel fra borgere med lettere demens om kulturelle og sociale tilbud, hvor de kan få socialt samvær og oplevelser med andre i den samme situation. I projektet vil kommunen således i samarbejde med frivillige etablerer et aktivitetstilbud for mennesker med lettere demens.

Som udgangspunktet er det planen, at deltagerne mødes i gennemsnit 4 timer om ugen hver uge. Aktiviteterne i tilbuddet baseres på deltagernes input, men det kan eksempelvis være teaterture, koncerter, museumsudstillinger, cafebesøg etc., hvis deltagerne ønsker det. På den måde kan mennesker med demens få nogle flere oplevelser i hverdagen, samt mulighed for at gøre nogle af de ting, som de ellers ville have gjort, hvis de ikke havde demens.

Dette kan være med til at gøre, at demenssygdommen opleves som mildere af både borgeren med demens og deres pårørende.

Projektet gennemføres i perioden september 2018 - november 2019. Hvis tilbuddet er efterspurgt, vil der i selve projektet arbejdes hen i mod at etablere et permanent tilbud, som efter projektperioden drives af en af kommunens demenskonsulenter i samarbejde med frivillige.

Den samlede bevilling fra Sundhedsstyrelsen udgør i alt 117.640 kroner fordelt med 51.762 kroner i år og 65.878 kroner i 2019. Projektmidlerne anvendes primært til lønudgifter.

Såfremt puljemidlerne ikke anvendes til projektet, skal de tilbageføres til Sundhedsstyrelsen.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk