14. november 2018
Det er endnu usikkert, præcist hvor mange lejligheder, der bliver bygget i det nye byggeri, men det samlede boligareal bliver på cirka 13.500 kvadratmeter. Illustration: Danielsen Architecture
gallery icon

Se billedserie

Det er endnu usikkert, præcist hvor mange lejligheder, der bliver bygget i det nye byggeri, men det samlede boligareal bliver på cirka 13.500 kvadratmeter. Illustration: Danielsen Architecture
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt byggeri: Flere lejeboliger er på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt byggeri: Flere lejeboliger er på vej
Taastrup - 04. november 2018 kl. 06:07
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I begyndelsen af 2019 bliver der efter planen taget første spadestik til en række nye lejeboliger bestående af 2- til 4-værelses lejligheder.

Det samlede boligareal bliver på cirka 13.500 kvadratmeter, men det er endnu ikke afgjort, hvor mange lejligheder, der bliver bygget, skriver DAGBLADET Roskilde.

Bygherren vil nemlig søge om dispensation fra lokalplanen for at få lov til at lave lejlighederne større, end lokalplanen for området tilsiger.

Den ansøgningen skal først behandles, inden byggeplanerne kan føres ud i livet.

Det er MT Højgaard, der skal opføre byggeriet for ejendomsselskabet Balder Danmark A/S, og de mange nye lejligheder skal bygges syd for Skjeberg Allé på hjørnet mellem Halland Boulevard og Skåne Boulevard.

Attraktivt område

Hele området er ved at blive omdannet fra erhvervsområde til attraktivt boligområde.

- Høje Taastrup er en by i udvikling. Over de næste år vil området ved Skjeberg Allé blive omdannet til et attraktivt boligområde med god infrastruktur, en central placering tæt på City2 og Høje Taastrup Station samt med rekreative grønne områder, som vi vægter højt og ser frem til at kunne tilbyde vores kommende beboere, siger Jacob Hovmøller, Projektchef i Balder Danmark A/S.

Det er ét af Balders første byggerier i Danmark, der opføres uden for Københavns Kommune.

Udeliv og fællesskab

MT Højgaard har udviklet den nye bebyggelse på Skjeberg Allé, og boligerne bliver en del af større område, som kommunen i 2017 lavede en samlet lokalplan for. Den dækker hele området mellem Høje Taastrup Boulevard, Skåne Boulevard, Halland Boulevard og Skjeberg Allé

- Området vil, når det om få år er færdigudbygget, fremstå med en stor variation af boligtyper med rækkehuse, lejligheder, almene boliger, seniorboliger og nu også private udlejningsboliger. Bydelen vil have fokus på god arkitektur, grønne arealer samt spændende byrum med plads til både det private udeliv og fællesskabet, siger direktør for Projektudvikling i MT Højgaard, Christina Jørgensen.

Fire etager

Lejlighederne i bebyggelsen er designet af Danielsen Architecture og bliver efter planen opført som otte bygninger på hver fire etager, som i en fortolkning af den klassiske karrébebyggelse danner rammen om et fælles gård- og opholdsrum.

- I Skjeberg Allés nye kvarter skaber vi det trygge liv, hvor smukke facader, gedigen kvalitet, fællesskaber og harmoni skaber rammerne for de nye beboere på tværs af familiemønstre og generationer, siger Peter K. Danstrup, Cand. Arch, Associate Partner i Danielsen Architecture.

Lejeboligerne kommer til at bestå af 2- til 4-værelses lejligheder på mellem 66 og 101 kvadratmeter. Alle boliger har private udearealer som er syd- eller vestvendte.

Byggeriet bliver opført i to etaper, og første etape skal efter planen stå færdig i sensommeren 2020 og anden etape i starten af 2021.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk