4. juni 2020
- Mit Taastrup er altså der, hvor Hr. og Fru Danmark boede, siger Erkan Özden. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

- Mit Taastrup er altså der, hvor Hr. og Fru Danmark boede, siger Erkan Özden. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyhedsværten: 'Vi blinker lige til hinanden'

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyhedsværten: 'Vi blinker lige til hinanden'
Opdateret 12. april 2016 kl. 12:03
Taastrup - 12. april 2016 kl. 11:51
Af Josefine Klitgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Erkan Özden er vokset op i Taastrup, hvor hans forældre stadig bor. Her reflekterer Tv-Avisens nyhedsoplæser blandt andet over, hvilke udfordringer hans elskede barndomsby har.

arrow Læs også: Lars Schovsbo: 'Erkan er min bedste ven'

Når Erkan møder folk i sin hverdag, der er vokset op på Vestegnen, føler han et bestemt fællesskab.

- Vi blinker lige til hinanden, smiler han.

Men først skal vi en tur ned ad memory lane til 80´erne.

Græsset er grønt og solen skinner, imens faren sveddryppende er i gang med hækkeklipperen.

Den lille dreng cykler langs stierne ud til vandet for at bade med sine venner.

Sådan husker Erkan sin barndom.

- Jeg har en stor kærlighed til det her område, siger han.

Den populære nyhedsvært fra tv-avisen har taget toget til barndommens by Taastrup. Til stationen som han kender så godt.

Hverken ghetto eller bandemedlem

Året var 1978, da Erkan bliver født på Hvidovre Hospital.

Han vokser op med Margrethe som Dronning og Matador i en familie, som han selv betegner som en kernefamilie sammen med sine tre søskende, hvor forældrene sender børnene til sport og deltager aktivt i deres forældremøder.

- Det ligger i vores opdragelse, at man respekterer de ældre og hjælper de unge. Der ud over yder man, før man nyder. Min far har altid selv knoklet for føden, og haft et realkreditlån, som så mange andre. Begge mine forældre har spinket og sparret, og pæcet os helt fra starten. De har ofret sig helt vildt for, at vi skulle få en uddannelse. De har altid sagt, at vi ikke skulle ende med at rense lokummer, siger han.

I de helt små klasser går Erkan på Selsmoseskolen, men efter at være flyttet til Højgårdstoften begynder han på Borgerskolen i 2. klasse.

- Jeg følte mig ikke mærkelig eller anderledes som barn. Jeg kan godt blive lidt træt af de fordomme, der nogle gange følger med det at komme fra Taastrup og se ud, som jeg gør. Det at være mønsterbryder er en god ting og noget mange har oplevet, men når man har min baggrund og kommer fra Vestegnen, er forventningen måske, at man er vokset op i en ghetto og sluppet ud af en bande. Det Vestegnen eksisterer jo også, men mit Taastrup var altså der, hvor Hr. og Fru Danmark boede et rækkehus med ligusterhæk og carport. Der er så mange gode ting her i Taastrup, men jeg oplever da, at folk kan være nedladende. Og så har man måske også selv en tendens til at have mindreværdskomplekser over at komme fra Vestegnen. Det skal man lade være med. Der er fint her, understreger Erkan.

Mønsterbruddet blegnede

Efter en kort tænkepause griner Erkan.

- Straks går jeg i forsvar, siger han.

Apropos mønsterbrud kommer Erkan i tanke om en tale af forfatteren Morten Pape i Forum ved Bogmessen.

- Pape har skrevet bogen 'Planen'. Han vandt prisen som årets debutant i november. Pape fortæller om sin barske opvækst i Urbanplanen på Amager. I talen fortalte han han, at hans mor gjorde rent på toiletterne, imens han stod der på scenen. Det gjorde stort indtryk på mig, jeg blev meget rørt. Og det fik mig til at skrive til Pape på Facebook. Jeg fortalte ham, at mit mønsterbrud blegnede ved siden af hans.

Lillebroren Taastrup

Selvom Erkan Özden har varme følelser over for barndommens by, hvor forældrene stadig bor, kan han godt reflektere over de udfordringer, som han mener Taastrup kan have som stationsby. Stedet hvor teenageren Erkan begyndte at kede sig.

- Taastrup kan være et flygtigt sted, som man stikker af fra. Det er en by, hvor man ser toget køre forbi i baggrunden. Uden S-toget og København havde det været en død by. S-toget er livsnerven i byen. Et kanon knudepunkt, siger Erkan og tilføjer:

- Der er noget, som Taastrup ikke kan i forhold til for eksempel Roskilde. Der er bare hyggeligere. Så er det også nemmere at stikke af herfra. København ligger kun 25 minutter væk. Det er lidt en soveby, der lider af et lillebrorsyndrom til København. I Roskilde er de mere lokalforankrede. Det er jo en 'rigtig' by.

Vild med gymnasiet og naturen

Efter en god og tryg barndom og en flot studentereksamen fra Høje-Taastrup Gymnasium i 1997 (Dengang Høje-Taastrup Amtsgymnasium. Red.) begynder Erkan i militæret.

- Jeg har været rigtig glad for at være vokset op i Taastrup. Tiden i gymnasiet husker jeg som en rigtig god tid rent fagligt. En supertid, hvor jeg modtog en bred palet af undervisning. Jeg fik dyrket dansk, filosofi, historie og religion. Det var en helt ny verden, som jeg nød meget, fortæller Erkan, der senere hen fik en lidt mere ambivalent oplevelse i sin tid i militæret.

- Jeg var hos kamptropperne på Bornholm i 10 måneder. Det var en meget blandet oplevelse. Både hårdt og nederen, som de unge ville udtrykke det i dag. Jeg lærte i hvert fald min smertetærskel at kende, smiler han og tilføjer:

- Men det gav mig også et helt fantastisk forhold til naturen. I dag kan man vel godt sige, at jeg er naturelsker. Når jeg har mulighed for det, tager jeg på fisketure til Sverige.

Brænder for det udenrigspolitiske

Fra sommeren 2011 til begyndelsen af 2014 arbejder Erkan som udenrigskorrespondent for DR i USA.

- Jeg har været så heldig som journalist at få lov til at lave alt, hvad jeg har lyst til. Særligt det udenrigspolitiske stof har jeg en forkærlighed for, siger Erkan og fortsætter:

- Jeg lavede virkelig mange forskellige indslag og kom rundt i alle kanter og kroge af landet med alle slags historier.

I slutningen af perioden som udstationeret arbejder Erkan med en serie fra Detroit, der blev kaldt: Fra Storhed til Fald.

Detroit gik fra at være USA´s store økonomiske motor til at falde helt fra hinanden.

- Det var en by, der var blevet en skygge af sig selv. Forfaldet var på en måde smukt, der var flere store bygninger, der var faldet sammen, og jeg fik mulighed for at tale med flere forskellige mennesker lige fra en rapper til en præst, der beskrev, hvordan det var at bo i en by, hvor alt gik galt, fortæller Erkan, der har stor respekt for den måde, som amerikanerne respekterer hinandens synspunkter på.

Stor respekt for forskelligheder

- I USA er det et stort sammensurium af folk med forskellige religioner, racer og holdninger. Man er sådan set bare lige så anderledes som alle de andre. Og måske er der i USA plads til lidt mere, lidt højere til loftet. Men helt ærlig, folk er jo vildt venlige uanset, hvor man kommer i verden. For mig er det bare rigtig fedt at møde rigtige mennesker uanset, hvor det er. Om det så er præsident Obama i Wisconsin eller hjemlig valgkamp på torvet i Viborg.

Før Erkan bliver USA-korrespondent rejser han verden rundt i forskellige katastrofeområder. Han har både været med til at dække tsunamien i Thailand, jordskælv i Pakistan og krig i Irak og Afghanistan.

- Jeg har også dækket uroligheder på Nørrebro og helt almindelige hverdagshistorier fra Danmark. Jeg synes, der er så mange vigtige historier at fortælle, både lokalt og globalt.

TV-A-18.30-værten

I 1998 kommer Erkan ind på journalistlinjen på Roskilde Universitet.

- Jeg vidste ikke på det tidspunkt, at jeg ville være journalist, men jeg kunne godt lide at skrive, fortæller han.

I 2003 fik han en praktikplads på DR, hvilket senere hen skulle vise sig at blive hans arbejdsplads.

- Det primære hold inden aftenens udsendelse af TV-Avisen er redaktøren, en producer, en grafiker og mig. Det er os, der samarbejder. Klokken 18.30 er det dagens højdepunkt. Den tidlige TV-Avis skal være forholdsvis let fordøjelig. Man skal kunne forstå, hvad der foregår, forklarer værten, der har det rigtig godt med ord i det hele taget.

- Jeg elsker ord og jeg elsker P1. Jeg lytter altid til P1, når jeg kan komme til det. For nylig var jeg med i det panel, der skulle kåre årets ord 2015, som blev Flygtningestrømme, fortæller Erkan.

Og netop ordet flygtningestrømme åbner op for et af de største emner i tiden og dermed også i TV-Avisens sendeflade.

Erkan beskriver sig selv som et meget observerende menneske, der nødigt vil være fordømmende over for andre mennesker og deres holdninger.

- Der er en meget stor polarisering i den politiske debat om de mange flygtninge, der gerne vil til Europa. Det er umuligt at finde ud af, hvad der er op og ned. Det er svært at gennemskue, siger nyhedsoplæseren og tilføjer:

- Jeg føler dybt med folk på alle fløje. Politikerne er ligeså rådvilde. Det er ekstremt kompliceret.

Oprindelse

I 1969 blev Erkans farfar, der kom fra Tyrkiet, inviteret op til Danmark af en værkfører fra B&W. Sønnen, altså Erkans far, der var i lære som skrædder, fulgte efter i 1971.

- Dengang tog man toget mod Europa i fred og ro. Min farfar arbejdede i mange år på B&W og min far har arbejdet siden han kom i 1971, fortæller Erkan.

I dag er faren buschauffør i København.

Det er otte år siden, at Erkan Özden blev gift. Han mødte sin kone på en uddannelsesmesse. Sammen har de en datter på seks - og en søn på tre år. Erkans kone er jurist og arbejder i det offentlige.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk