30. juli 2021
Styrelsen for Patientsikkerhed skal nu tage stilling til, om Hedehusene Øster Vandværk skal have dispensation fra de anbefalede grænseværdier for PFOS. Grænseværdien er nemlig blevet sat ned, og det betyder, at det lokale vandværk nu overskrider grænsen. Foto: Kenn Thomsen
Styrelsen for Patientsikkerhed skal nu tage stilling til, om Hedehusene Øster Vandværk skal have dispensation fra de anbefalede grænseværdier for PFOS. Grænseværdien er nemlig blevet sat ned, og det betyder, at det lokale vandværk nu overskrider grænsen. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye grænser for farligt giftstof: Drikkevand skal nu undersøges igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Nye grænser for farligt giftstof: Drikkevand skal nu undersøges igen
Taastrup - 18. juni 2021 kl. 06:02
Af Stina Felby Egerup

Efter et stort fokus på giftstoffet PFOS, som er fundet i grundvandet flere stedet i landet, har Miljøstyrelsen nu besluttet at sænke grænsen for, hvor meget af stoffet der må være i danskernes drikkevand.

arrow Læs også: Miljøfirma: Vi kan fjerne gift fra jorden

Den bliver nu sænket fra 6 nanogram per liter til 2 nanogram, og det får betydning i Høje-Taastrup Kommune. Med de nye grænseværdier overskrider vandet fra Hedehusene Øster Vandværk nemlig den fastsatte grænse. Her er der målt 4 nanogram per liter, og det er altså dobbelt så meget, som det nu er tilladt.

Derfor vil Høje-Taastrup Kommune nu tage kontakt til Styrelsen for Patientsikkerhed, fortæller Arne Schøller Larsen, leder af Natur- og Miljø i kommunen.

- Vi følger selvfølgelig de retningslinjer, der er lagt op til, og derfor sender vi vores prøveresultater ind til styrelsen. Så får de opgaven at vurdere, om der skal gives dispensation fra kravet i det konkrete tilfælde, eller hvad det næste skridt ellers skal være, siger han.

Der skal handles

For noget skal der gøres. Selvom vandets kvalitet ikke har ændret sig, så har grænseværdien, og derfor skal indholdet af PFOS forsøges sænkes.

Det kan blandt andet ske ved at ændre på fordeling af indvindingen mellem værkets to boringer, da værdierne ikke er lige høje i begge boringer, eller ved at blande vandet med vand fra andre værkværker. På den måde bliver det farlige stof »fortyndet«, så værdien kommer under grænsen.

- Men den konkrete løsning kender vi ikke endnu, og før vi har en tilbagemelding fra Styrelsen for Patientsikkerhed, så ved vi ikke, hvor vi står, siger Arne Schøller Larsen.

Han fortæller, at kommunen har stået i en lignende situation fire-fem gange inden for de sidste 10 år, hvor overskridelser af forskellige grænseværdier for andre stoffer har ført til kontakt til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Lukker ikke for vandet

Borgerne i Hedehusene øst skal dog ikke frygte at stå uden vand, for man lukker ikke et vandværk straks på grund af små overskridelser. Der skal tages flere prøver, og kommunen vil nu tilskynde, at Hedehusene Øster Vandværk får taget en ny prøve af drikkevandet snarest muligt, siger Arne Schøller Larsen.

- Vi skal også undersøge forskellene på de forskellige boringer og tygge os gennem tallene, men vi skal selvfølgelig reagere, når vi får en henstilling fra Miljøstyrelsen om at bruge de nye grænseværdier, selvom de ikke lovfæstet endnu, understreger han.

Nedbrydes ikke

Giftstoffet PFOS er fundet flere steder i Høje-Taastrup Kommune, men den største koncentration er fundet ved Beredskabscentret på Hedelykken i Hedehusene. Forureningen menes at stamme fra det brandskum, som indtil år 2004 blev brugt på stedet.

Giftstoffet nedbrydes nemlig ikke i naturen, og derfor er det langsomt sivet ned i grundvandet gennem årene, så det altså nu kan måles i drikkevandet.

Værdierne er dog så lave, at de ikke vurderes at udgøre en fare for borgerne i området, og indtil Miljøstyrelsen ændrede grænserne, var de under den tilladte grænseværdi.

Holder godt øje

Politikerne i plan- og miljøudvalget fik på seneste møde en grundig orientering om kommunens håndtering af PFOS-stoffet.

- Vi har selvfølgelig en bekymring for, hvordan det vil påvirke drikkevandet, men jeg er helt tryg ved den orientering, vi har fået. Det bliver håndteret helt efter bogen, og der er ikke umiddelbart nogen grund til at være nervøs, siger Peter Faarbæk (S), formand for plan- og miljøudvalget.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har siden 2015 holdt øje med forureningen på stedet, og hvor meget den breder sig, og Høje-Taastrup Kommune har hele tiden fulgt udviklingen tæt.

Kommunen samarbejder blandt andet med Region Hovedstaden, HOFOR, vandværkerne og flere virksomheder i området for at afklare, hvilke kilder der er til forureningerne, og for at få et samlet overblik over forureningerne og hvordan de opfører sig.

arrow PFOS er gået i Roskildes grundvand
03. juli 2021 kl. 07:03 Opdateret: kl. 09:28
arrow 11 nye steder udpeget som mulige PFOS-forureninger
03. juli 2021 kl. 06:37 Opdateret: kl. 14:33
arrow Både PFOS-erfaren leder og en medarbejder siger op
03. juli 2021 kl. 06:02 Opdateret: kl. 07:09

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?