25. september 2021
Den 20. september begynder Ungdomsskolen nye sæson. Foto: Leonora Bryndum
Den 20. september begynder Ungdomsskolen nye sæson. Foto: Leonora Bryndum
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny sæson på ungdomsskolen: Asiatisk kultur, kager og dyr topper

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny sæson på ungdomsskolen: Asiatisk kultur, kager og dyr topper
Taastrup - 14. september 2021 kl. 08:44

Forleden holdt Ungdomsskolen åbent hus og fik endnu flere tilmeldinger til de mange hold, der er udbudt i den kommende sæson.

arrow Læs også: Åbent hus for unge: Se hvad skole har at byde på

Dermed er der i løbet af den første tilmeldingsuge kommet over 700 tilmeldinger. 23 hold har venteliste og ungdomsskolen arbejder nu på at oprette ekstra hold for at flest mulig unge skal få deres ønske opfyldt. Der er ingen decideret tilmeldingsfrist, men med først-til-mølle og opstart af langt de fleste hold fra den 20. september, er det nu man skal slå til.

De mest populære hold er Fantastiske Kager, Dyrepasser, Science for sjov, Selvforsvar, Strategi- og rollespil og ekstraundervisning i skolefag som matematik, engelsk, dansk og tysk.

Asiatisk kultur topper stadig samlet set med populære hold som japansk, koreansk, Cosplay, asiatisk madlavning og Kpop-dans.

Et af holdene, der har plads til flere, er musicalholdet. Det har brug for mange nye tilmeldinger, da der er gang i et generationsskifte. De fleste tidligere deltagere er nu travlt optaget på efterskoler og ungdomsuddannelser Det har været svært at rekruttere og fastholde nye i corona-tiden, hvor forestillingen blev udsat tre gange. Derfor er der brug for nye unge, der vil være med til at skabe en helt ny forestilling med sang, dans og skuespil.

Ungdomsskolens nye store fokus i år er MakerSpace, som er et nyt kreativt værksted med 3D-printere, laserskærer, elektronik og kodning. Her har de unge blandt andet mulighed for at være med til at lave et Escape Room, hvor der skal indrettes et rum og laves både hjernevridende gåder og teknologiske forhindringer, som gæsterne skal igennem for at slippe ud.

Hvert år tilbyder ungdomsskolen en række helt nye hold, efter hvad de unge har ønsket sig. Babysitterhold, svømmehold, og Urban Survival Hacks er nogle eksempler på ønsker, de unge får opfyldt. Minecraftholdet opstod også på unges forespørgsel allerede i foråret, hvor det startede online og nu for første gang er muligt at gå til fysisk i Ungdomsskolen.

Corona-lockdown har vist, at der kan være flere fordele med online-undervisning. Ungdomsskolen er derfor gået ind i et samarbejde med ungdomsskoler om at udbyde en række onlinehold, der har den fordel, at der ikke skal mange tilmeldinger fra en enkelt kommune for at kunne oprette holdet.

På tværs af kommuner kan der samles nok unge til hold som russisk, bogklub og filosofi. Disse hold vil nok både tiltrække unge med en særlig interesse for disse hold og unge, der har gavn af at kunne lære noget og indgå i et fællesskab uden at skulle bevæge sig ud af sine trygge rammer.

arrow Unge skuespillere er så klar: Musical bliver endeligt opført
09. august 2021 kl. 06:07 Opdateret: kl. 13:41
arrow Må udskyde endnu engang: Her er ny premieredato
07. maj 2021 kl. 20:01 Opdateret: kl. 12:42
arrow Unge musicalartister nægter at give op: Premiere udsat til maj
12. marts 2021 kl. 11:43 Opdateret: kl. 12:04

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Stemmer du til kommunalvalget i år?