17. november 2018
Vandpibe-caféen DiLara har længe været i kommunens søgelys, dels på grund af mange klager fra naboer i området, og dels på grund af en byggesag, der nu er endt hos politiet.
Vandpibe-caféen DiLara har længe været i kommunens søgelys, dels på grund af mange klager fra naboer i området, og dels på grund af en byggesag, der nu er endt hos politiet.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny lokalplan vil også gælde for vandpibecafé

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny lokalplan vil også gælde for vandpibecafé
Taastrup - 19. oktober 2018 kl. 09:14
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En ny lokalplan, der er på vej for et afgrænset område i Taastrup, kommer også til at omfatte en omstridte vandpibe-café, nemlig Café DiLara på Dorphs Alle 7.

arrow Læs også: Boliger på vej til nedslidt område

Som tidligere beskrevet i DAGBLADET har naboerne i området siden caféens åbning været generet dels af lugten fra vandpibetobakken i området, dels af de mange biler og ulovlige parkeringer, som caféens gæster har medført i området.

- En ny lokalplan betyder ikke, at vi kan kræve vandpibe-caféen lukket, men den giver nogle nye muligheder for området, siger Peter Faarbæk (S), formand for plan- og miljøudvalget til avisen.

- Lokalplanen betyder for eksempel, at der kan bygges boliger på grunden, hvor vandpibecaféen ligger, og det kunne nogen måske være fristet til. Det er jo en meget attraktiv beliggenhed, forklarer han.

I dag er ejendommen udlagt til håndværks- og servicevirksomheder samt butikker, men den nye lokalplan vil ændre anvendelsen til boligformål. Allerede eksisterende cafédrift må dog lovligt fortsætte, og der skal derudover gå en del år uden café- eller restaurantdrift, før kommunen kan ophæve tilladelsen, forklarer centerchef Lars Christensen.

Det er dog ingen hemmelighed, at vandpibe-caféen længe har været en torn i øjet på kommunen på grund af de mange naboklager. Kommunen har også tidligere måtte give caféen et standsningspåbud, fordi de ikke levede op bygningsreglementets krav om flugtveje, da en nyopført tilbygning spærrede for de påkrævede flugtveje. Det førte til en politianmeldelse fra kommunen, og anklagemyndigheden har besluttet at rejse tiltale mod caféen og ejeren af bygningen. Sagen var sat til at komme for retten tilbage i januar, men da mødte de tiltalte ikke op, og sagen måtte udsættes. Der er endnu ikke fundet en ny retsdato.

Caféen har også fået påbud fra Arbejdstilsynet for overtrædelse af rygeloven, og også her er der en verserende sag.

Det er ikke den nuværende ejer af bygningen, der driver vandpibe-caféen, men derimod nogen, der har lejet sig ind.

Ifølge de offentligt tilgængelige oplysninger er bygningens ejendomsværdi på 3 millioner kroner, men ejeren har lån i bygningen for over 5,5 millioner kroner.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk