23. juni 2021
Nikolaj Rachdi Bürhmann bliver kommende leder af dagtilbuddet i Læringshuset. Foto: PR
Nikolaj Rachdi Bürhmann bliver kommende leder af dagtilbuddet i Læringshuset. Foto: PR
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny leder ansat: Han skal give børnene en god start

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny leder ansat: Han skal give børnene en god start
Taastrup - 10. juni 2021 kl. 06:23

Det kommende læringshus i Nærheden kommer ikke bare til at rumme en helt ny skole, men også et dagtilbud for de alleryngste. Og nu er der sat navn på manden, der skal stå i spidsen for den del af huset: Nikolaj Rachdi Bürhmann tiltræder den 1. august som klyngeleder for den nye daginstitution.

arrow Læs også: Skole i helt nye rammer: - Vi smider de gamle skoleskemaer ud

Læringshuset, som bygges efter helt nye principper til at huse fremtidens daginstitution og fremtidens skole, åbner dørene i efteråret. Indtil da har institutionen til huse i lokaler ved Hedehusene Skole, tæt på det kommende Læringshus.

Som leder af daginstitutionen i Læringshuset bliver Nikolaj Rachdi Bührmann samtidig klyngeleder for de nye dagtilbud, der vil vokse op i og omkring Nærheden.

- Jeg er optaget af børns naturlige nysgerrighed og deres forståelse af den lille og store omverden, herunder hvordan de interagerer med den, og hvordan de lærer gennem krop, sanser og leg, fortæller han selv om sin tilgang til faget.

Nikolaj Rachdi Bührmann, der er uddannet pædagog og også har en diplomuddannelse i ledelse, kommer fra en stilling som daglig leder i Børnehuset Nordvanggårdsvej i Rudersdal Kommune.

Med sig har han desuden erfaring fra en række relevante stillinger som både pædagogisk leder, digital/teknologisk pædagogisk konsulent på dagtilbudsområdet og underviser på Københavns Professionshøjskole.

- Nikolajs baggrund bliver en kæmpe fordel for Læringshuset, der netop har fokus på det 21. århundredes kompetencer, hvor det er det legende element, der er i fokus. Nikolajs forståelse for det digitale, koblet med det pædagogiske, det legende og det, at barndommen har værdi i sig selv, er ret præcist det, som Læringshuset har brug for. Vi glæder os meget til at byde Nikolaj velkommen, siger Maja Wirenfeldt Vad Pedersen, der er dagtilbudschef i Høje-Taastrup Kommune.

Nikolaj Rachdi Bührmann bor i Allerød med sin hustru og deres to hjemmeboende døtre - parrets ældste datter er nyligt fløjet fra reden.

arrow Skole får eget logo - inspireret af tårnfalken
17. februar 2020 kl. 15:47 Opdateret: kl. 11:47
arrow Se billeder og video: Skolebyggeri skudt i gang med eksplosion
30. august 2019 kl. 12:15 Opdateret: kl. 12:28
arrow Nu sker det: Første spadestik til ny skole
23. august 2019 kl. 09:02 Opdateret: kl. 10:53

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?