27. juni 2019
Andreas Elkjær er partner og afdelingsleder hos EDC Poul Erik Bech-butikken i Hedehusene. PR-foto
Andreas Elkjær er partner og afdelingsleder hos EDC Poul Erik Bech-butikken i Hedehusene. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny leder af mægler vil styrke lokalområdet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny leder af mægler vil styrke lokalområdet
Taastrup - 08. juni 2019 kl. 15:42
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I marts tog Andreas Elkjær over som partner og afdelingsleder for EDC Poul Erik Bech-butikken i Hedehusene. Med sit stærke lokalkendskab og egen bopæl i kommunen er han stærkt besluttet på at bidrage til fortsat at få lokalområdet til at blomstre.

30-årige Andreas Elkjær har boet i Høje Taastrup Kommune hele livet, og fra marts fik han ny titel af partner og afdelingsleder for EDC Poul Erik Bech-butikken på Hovedgaden i Hedehusene, der ud over Hedehusene også dækker Høje-Taastrup, Taastrup og Sengeløse.

- I og med at jeg har så stærke lokale rødder, har jeg også en stor interesse i at gøre mit for at sikre en fortsat positiv udvikling i lokalområdet. For eksempel så boligerne bliver solgt til de rigtige priser, så man undgår lange liggetider, siger han.

Ifølge Andreas Elkjær har Hedehusene da også rigtig meget at byde på. Både rent geografisk, men også i sig selv:

- Hedehusene ligger rigtig godt. Det er stadig tæt på København, men større byer som Roskilde og Taastrup er også i nærheden, hvor der er flere seværdigheder og gode tog- og busforbindelser. I sig selv er Hedehusene også en by i udvikling og har meget at byde på med blandt andet sin hyggelige hovedgade og Hedeland, siger han.

Med sit store lokalkendskab vil Andreas Elkjær gøre sit for, at fremtidige købere og sælgere af boliger i lokalområdet får den bedst mulige oplevelse, hvis man vælger at engagere hans forretning til salg eller køb.

- Da jeg kender området og kommunen som min egen bukselomme, kan jeg forklare nye købere uden for kommunen om, hvad byen har af tilbud. For eksempel hvad der er af dagsinstitutioner og skoletilbud. Det gør omvendt også, at jeg for en sælger kan fokusere hundrede procent på ejendommen, da jeg ikke behøver sætte mig ind i området, siger Andreas Elkjær.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk