22. juni 2021
Høje Taastrup Fjernvarmes solfangeranlæg i Fløng, hvor får afgræsser området. Foto: Ulrik M. Eriksen, SEES Media
Høje Taastrup Fjernvarmes solfangeranlæg i Fløng, hvor får afgræsser området. Foto: Ulrik M. Eriksen, SEES Media
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny klimaplan er ambitiøs: Sådan skal målene nås

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny klimaplan er ambitiøs: Sådan skal målene nås
Taastrup - 10. maj 2021 kl. 15:41

Med Klimaplan 2030 går Høje-Taastrup Kommune hele vejen med Paris-aftalen og Folketingets klimamål: CO2-udledningen skal reduceres med 50 procent i 2030 (sammenlignet med 2017), og det svarer til det nationale mål om at nedbringe CO2-udledningen med 70 procent sammenlignet med 1990.

arrow Læs også: På rette vej: Så lidt belaster fjernvarmen miljøet

I 2050 skal CO2-udledningen gå i nul.

Høje-Taastrup Kommune vil de kommende år intensivere arbejdet med effektivt energiforbrug, fossilfri opvarmning, flere solcelleanlæg og mere elektrificeret transport.

Høje-Taastrup Kommune har allerede reduceret CO2-udledningen markant: I 2012-2019 er CO2-udledningen reduceret med 23 procent i hele kommunen og 44 procent for kommunens egne bygninger og transport. Samtidig har Høje-Taastrup Kommune fået 10.000 nye arbejdspladser og 2.500 nye borgere.

- Vi er nået rigtig langt med vores klimaindsats, og med den nye klimaplan skruer vi ekstra op for vores ambitiøse målsætninger. Høje-Taastrup Kommune vokser og er i vækst samtidig med, at vi udleder mindre CO2. Den udvikling skal vi fortsætte og forstærke, og vi vil nå de høje klimamål uden at give køb på vækst og udvikling, siger borgmester Michael Ziegler.

Ambitiøse mål

Klimaplanen lægger blandt andet op til en udfasning af olie og naturgas, tilskud til energigennemgang, energieffektivisering i almene boliger, udvikling af fjernvarmen, opstilling af solcelleanlæg og fokus på grøn transport. Der bliver også stiftet en klimapris for lokale små og mellemstore virksomheder.

- Vi har opstillet ambitiøse mål i den nye klimaplan, men som kommune kan vi ikke nå målene alene. Derfor vil vi fortsætte og styrke samarbejder med både borgere, virksomheder, boligselskaber osv. om at være med på den ambitiøse klimaindsats, for sammen kan vi nå målene, siger Peter Faarbæk, formand for Plan- og Miljøudvalget.

Høje-Taastrup Kommune har også nedsat et særligt opgaveudvalg med deltagelse af både byrådspolitikere og repræsentanter fra virksomheder, organisationer, boligselskaber og grundejerforeninger/landsbylaug, som skal rådgive byrådet ved implementering af klimaplanen.

Høje-Taastrup var blandt de første kommuner, som tilsluttede sig CONCITO's og Realdanias klimaprojekt DK2020.

Dermed forpligtede Høje-Taastrup Kommune sig til at udarbejde en klimaplan, som lever op til Parisaftalens målsætninger og følger samme standard for klimaplanlægning, som anvendes af nogle af verdens største og mest ambitiøse byer i det internationale bynetværk C40.

arrow Støtte kan være på vej til klimaprojekt: Men ikke lige nu
11. maj 2021 kl. 06:55 Opdateret: kl. 13:29
arrow Politikere fik vist cyklistudfordringer: Det gjorde mest indtryk
15. april 2021 kl. 06:31 Opdateret: kl. 09:50

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?