12. april 2021
Åbningen af den kommende daginstitution i Læringshus Nærheden er blevet udskudt til efteråret, fordi byggeriet et forsinket. Men der mangler mange institutionspladser i området, og derfor åbner institutionen nu allerede den 1. juni i en moderne pavillon ved Hedehusene Skole.
Åbningen af den kommende daginstitution i Læringshus Nærheden er blevet udskudt til efteråret, fordi byggeriet et forsinket. Men der mangler mange institutionspladser i området, og derfor åbner institutionen nu allerede den 1. juni i en moderne pavillon ved Hedehusene Skole.
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny daginstitution åbner i midlertidige rammer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny daginstitution åbner i midlertidige rammer
Taastrup - 06. april 2021 kl. 06:02
Af Stina Felby Egerup

Tilflytningen til den nye bydel Nærheden i Hedehusene har vist sig at gå hurtigere end forventet, og flere børnefamilier end ventet er flyttet til område. Det er gode nyheder for kommunen, men det har også sat daginstitutionsområdet under pres, fordi der mangler pladser i den vestlige del af kommunen.

arrow Læs også: Søskende bliver nu prioriteret højere når forældre ønsker institutioner til børn

Derfor besluttede politikerne i Høje-Taastrup på seneste byrådsmøde en række midlertidige løsninger, som skulle ordne problemet, men de er nu blevet lavet lidt om. I stedet for en midlertidig pavillon-løsning på byggepladsen i Nærheden, åbner den kommende daginstitution i Læringshuset i en midlertidig pavillon ved Hedehusene Skole - væk fra byggepladsens larm og uro.

Den slår dørene op den 1. juni, og herfra vil børn og voksne i efteråret flytte samlet ind i de nye rammer i Læringshuset Nærheden.

Starter i små grupper

Allerede fra 1. maj tilbyder Høje-Taastrup Kommune dog at optage en mindre gruppe vuggestuebørn. De vil i den første tid få gode rammer i Dagplejens Gæstehus på Bomager 14 i Hedehusene, hvor de lærer deres nye voksne og deres nye kammerater at kende.

Børnene skal have en god indkøring, og derfor starter de drypvist i små grupper: Vuggestuebørnene kan begynde nogle få ad gangen fra 1. maj og fremover, og børnehavebørn kan begynde nogle få ad gangen fra 1. juni og fremover.

Med placeringen på Hedehusene Skole får pavillonen en central beliggenhed i Hedehusene, tæt på både Nærheden og områdets grønne oaser og tæt på blandt andet Byparken i Hedehusene - ligesom Læringshuset.

Børnene skal opleve verden

Den nye daginstitution i Læringshuset vil på sigt være normeret til 50 vuggestuebørn og 100 børnehavebørn, og den skal skabe rammerne for fremtidens pædagogik.

I Læringshuset er der forskellige tematiserede rum og værksteder, for eksempel 'Læseskoven', 'Maker Space', 'Byen' og 'Scenen', som danner rammen for børnenes lege og læringsforløb. Her lader de voksne sig inspirere af det, som børnene leger og er optagede af, og de hjælper børnene til at udfolde deres ideer. Og bliver de små trætte undervejs, er der plads til et hvil i en af husets mange små 'Huler' og 'Reder'.

- Barnet skal opleve verden med alle sanser og gøre sig autentiske erfaringer, som at dufte træet på høvlebænken og mærke malingen tørre på fingrene. Det er den slags erfaringer med verden, der sætter spor i det levede liv. Når vi går i dybden med en idé over længere tid, hjælper vi børnene med at bringe deres viden fra i går i spil i morgendagens aktiviteter. Børnene får dermed mulighed for selv at bygge ovenpå, byde ind og føle sig kompetente, mens de prøver nye idéer af, forklarer Kurt Scheelsbeck (K), der formand for Institutions- og Skoleudvalget i Høje-Taastrup Kommune.

Mere end et dagtilbud

Læringshuset vil som bekendt også rumme en skole med maker spaces, laboratorier og idrætsfaciliteter. Der arbejdes projektorienteret på tværs af dagtilbud og skole, som led i at understøtte overgangen til 0. klasse. Projekterne tager altid udgangspunkt i børnenes naturlige virkelyst, deres nysgerrighed efter at lære og deres trang til at udfolde sig.

Skønt Læringshuset rummer mange muligheder i sig selv, er samspillet med lokalmiljøet en væsentlig faktor for livet i Læringshus Nærheden, lyder det fra Høje-Taastrup Kommune. Udover naturområder med mulighed for at fiske, benytte et af områdets bålhuse med mere, så er bydelen også i tæt kontakt med Hedehusenes villakvarterer og butiksliv.

Desuden rummer bydelen Nærheden også tre kvarterhuse, der fungerer som moderne forsamlingshuse for bydelens borgere med både fælleskøkkener og værksteder af forskellig art.

I Læringshus Nærheden kan børnenes leg i 'Byens' legekøkken for eksempel udvikle sig til en tur til byens rigtige bager, hvor børnene ser, hvordan bagerkunderne betjenes og brødene bages i bagerbutikken. Hjemme i Læringshuset kan de efterfølgende bage efter opskrifter og øve replikker, så alt er klart til den store bagerbutik-leg. Her kan forældre komme og købe nybagt brød og kager med mønter eller betalingskort lavet i maker space.

Venteliste åbner 9. april

Hvis du ønsker at skrive dit barn på ventelisten til den nye institution, kan du gøre det fra fredag den 9. april klokken 10.00 via den digitale pladsanvisning.

Pladserne vil herefter blive tilbudt efter anciennitet på ventelisten - hold øje med brev i e-boks.

arrow Godt nyt: Skoler og SFO'er kan åbne igen
09. april 2021 kl. 12:18 Opdateret: kl. 12:19
arrow Skolers fysiske rammer kan se frem til opgraderinger
08. april 2021 kl. 16:03 Opdateret: kl. 15:33
arrow Skolebyggeri bliver forsinket: Elever må vente til efteråret
30. marts 2021 kl. 11:28 Opdateret: kl. 15:20

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?