2. december 2020
Dyrlæge Erik Eriksen er opvokset i Hedehusene og Taastrup, og han blev pioner på sit felt med udvikling af bedøvelse til de vilde dyr. Nu udkommer der en bog om hans liv. Foto: PR
Dyrlæge Erik Eriksen er opvokset i Hedehusene og Taastrup, og han blev pioner på sit felt med udvikling af bedøvelse til de vilde dyr. Nu udkommer der en bog om hans liv. Foto: PR
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny bog stiller skarpt på legendarisk Zoo-dyrlæge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny bog stiller skarpt på legendarisk Zoo-dyrlæge
Taastrup - 18. november 2020 kl. 20:21
Af Stina Felby Egerup

I en ny bog kan blive klogere på den legendariske dyrlæge Erik Eriksens liv.

Bogen omhandler en længst svunden tid og dokumenterer samtidig, hvordan Eriksen blev en pioner på sit felt med udvikling af bedøvelse til de vilde dyr.

Men bogens underholdende historier om den legendariske dyrlæge indeholder et større afsnit om opvæksten i Baldersbrønde - på gården Annasminde, som i dag er forvandlet til en del af et motorvejssystem, skoletiden på først Centralskolen på Roskildevej i Hedehusene, siden mellemskolen på Taastrup Borger- og Realskole, og efterfølgende Roskilde Katedralskole, hvor Erik Eriksen blev student i 1951.

Bedøvede med pusterør

Fortællingerne omfatter selvfølgelig også dyrlægestudiet på Landbohøjskolen, den første tid som dyrlæge i landpraksis og siden årene på Ambulatorisk Klinik, Landbohøjskolen, og Zoologisk Have.

I 1959 blev Erik Eriksen ansat ved Landbohøjskolens udkørende praksis »Ambulatorisk klinik«, som blandt klienterne talte Zoologisk Have, og det blev definerende for hans karriere.

Sammen med sin kollega Jørgen Falmer Hansen udviklede og afprøvede Eriksen pusterør og injektionsgeværer, og Eriksen var en af pionererne inden for udviklingen af bedøvelsesprotokoller til vilde dyr.

Igennem mange år var Eriksen reelt den eneste dyrlæge i Skandinavien, som turde binde an med giraffer, løver og elefanter, og han kørte landet tyndt med medicin, gevær og tovværk i bagagerummet.

Skrev sirlige dagbøger

Eriksen nedskrev omhyggeligt alle sine observationer i sirlige dagbøger, hvori alle de tusinder af bedøvelser er beskrevet.

Mange videnskabelige artikler og en doktorafhandling blev det også til.

I 1982 blev Eriksen fastansat i Zoologisk Have, og her arbejdede han utrætteligt med dyrlægearbejde og foderplanlægning frem til sin pensionering i 2002.

Farverige anekdoter

Anekdoterne og legenderne om Eriksen er mange og farverige. Dem har Mads Bertelsen, der er dyrlæge i Zoologisk Have, tidligere beskrevet i et mindeord om Erik Eriksen efter hans død i oktober 2019.

Blandt andet blev Erik Eriksen engang lukket inde med en halvbedøvet isbjørn og måtte »stikke den en på skrinet«, og en anden gang fangede han en undsluppen chimpanse i en skraldespand.

»Så var der dengang en bjørn, der blev holdt i bur på Amager, undslap og sad på tagryggen, da dyrlægen blev tilkaldt. Det var ved at blive mørkt, og Eriksen var bekymret for, at bjørnen - hvis han bedøvede den med en pil - ville løbe væk i mørket. I stedet tog han en kost og en stige, klatrede op på taget og jog bjørnen tilbage i sit bur«, skrev Mads Bertelsen om Erik Eriksens bedrifter.

Bogen »Der skydes - men ikke med skarpt. Dyrlæge Erik Eriksens erindringer« fra Forlaget mellemgaard udkommer den 30. november 2020.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?