16. juli 2018
En app, som er en del af vikingebro-projektet, er nu lanceret. Foto: Vikingebro
En app, som er en del af vikingebro-projektet, er nu lanceret. Foto: Vikingebro
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny app genopliver vikingetiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny app genopliver vikingetiden
Taastrup - 11. juli 2018 kl. 15:55
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En helt ny mobil-app vil gøre Vestegens oversete natur og dramatiske fortid tilgængelig for alle.

App'en er en del af formidlingsprojektet »Vikingebro«, der i disse år rekonstruerer en 700 meter lang vikingebro og -vej over Store Vejleådalen mellem Albertslund og Høje-Taastrup Kommuner.

Udover rekonstruktionen, byder projektet også på udstilling, naturformidling, undervisning - og altså nu også digital formidling i form af en app, som er lige til at downloade til turen næste gang, du går tur i området ved Kroppedal Museum eller Vikingelandsbyen i Albertslund, som er de to institutioner, der står bag Vikingebro-projektet.

»Vikingebro - Vejen til Vikingerne«, hedder applikationen, som man finder i museums-app'en »Useeum«, der kan downloades i App Store eller Google Play.

Via et google-kort over landskabet omkring den nordlige del af Store Vejleådal, kan man vælge enten »vikingeruten« eller »naturruten«. På »vikingeruten« føres man bl.a. til et langhus og en gravplads fra vikingetiden og mange flere steder. Alle disse virkelige vikinge-lokationer samles i fiktionsfilmen »År 805«, der kan streames i app'en, og som bygger på de vikingefund, som arkæologerne fra Kroppedal Museum har gjort i lokalområdet. Skuespiller Sonja Richter lægger stemme til filmen.

Mens man bevæger sig rundt i landskabet, kan man med app'en også på opdagelse blandt områdets plante- og dyrearter. Her får man historien om dannelsen af mosen, skoven, overdrevet og ådalen, og om de sagn og myter, der er forbundet med naturen og landskabet. Samtidig guider app'en dig til steder, hvor du kan være heldig at finde fx mjødurt, lægekulsukker, røllike eller kødfarvet gøgeurt og andre spændende plantearter. Appen har også mange flere funktioner.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk