17. maj 2021
Ditte Dall-Hansen glæder sig til igen at kunne byde gæsterne velkommen indenfor i Restaurant Bollinis på Hovedgaden i Hedehusene. Foto: Jens Wollesen
Ditte Dall-Hansen glæder sig til igen at kunne byde gæsterne velkommen indenfor i Restaurant Bollinis på Hovedgaden i Hedehusene. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu bliver der travlt: - Bookingerne tikkede ind fra morgenstunden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu bliver der travlt: - Bookingerne tikkede ind fra morgenstunden
Taastrup - 16. april 2021 kl. 12:03
Af Stina Felby Egerup

Der var glæde i det røde hus på Hovedgaden i Hedehusene, da nattens aftale om en fremrykning af genåbningsplanen for spisesteder blev kendt.

arrow Læs også: Glæde over genåbning: Det bliver med det store smil på

- Det er jo en rigtig dejlig nyhed, at vi nu snart kan tage imod gæster også indendørs. Vi havde besluttet at åbne for take-away igen på mandag, og så var vi klar til udeservering den 21. april, hvor vi nu altså også må have gæster indendørs. Det bliver fantastisk, siger Ditte Dall Hansen, daglig leder hos Bollinis.

Hun understreger, at restauranten nok skal blive klar, men at der også er mange detaljer, der skal på plads.

- Nu skal vi lige have nærlæst reglerne for, hvor mange der må sidde sammen, og hvor mange vi egentlig må være. Men det skal vi nok få plads, forsikrer Ditte Dall Hansen og fortæller, at der allerede begyndte at tikke beskeder og bordbestillinger ind fra morgenstunden.

- Det er dejligt at mærke, at vores gæster også glæder sig til at kunne besøge os igen. Vi glæder os meget til at tage imod dem, understreger Ditte Dall Hansen.

Har renoveret restauranten

Bollinis har dog ikke siddet på hænderne under nedlukningen, men udnyttet den til en større renovering af restauranten, hvor der blandt andet er kommet nyt gulv, væggene er slebet ned og malet, bordene er slebet og nylakerede, og så er der kommet nyt pynt på væggene.

Køkkenet er også blevet lavet om, og det har betydet et farvel til den store pizzaovn, så der ikke længere er pizza på menuen i det røde hus.

- Det er en chance, vi tager, men pizzaovnen optog meget plads, og personalet har længe ønsket at få den væk. Og dem skal vi jo også passe på, så nu prøver vi, forklarer Ditte Dall Hansen og understreger, at der fortsat er masser af andre lækre retter på menuen.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?