24. september 2021
Det eneste sted, Høje-Taastrup Kommune scorer højt i kortlægningen, er på enge og moser, hvor en større variation af plante- og dyrearter kan trives. Disse områder, som Vasby Mose på billedet, er imidlertid så små, at de kun har en lille effekt på den samlede naturkapital.
gallery icon

Se billedserie

Det eneste sted, Høje-Taastrup Kommune scorer højt i kortlægningen, er på enge og moser, hvor en større variation af plante- og dyrearter kan trives. Disse områder, som Vasby Mose på billedet, er imidlertid så små, at de kun har en lille effekt på den samlede naturkapital.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Naturen har det hårdt i den grønne kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Naturen har det hårdt i den grønne kommune
Taastrup - 08. marts 2021 kl. 19:58
Af Stina Felby Egerup

Selvom store dele af Høje-Taastrup Kommune faktisk er dækket af grønne arealer, så har kommunen ikke de bedste betingelser for et rigt dyre- og planteliv.

Det viser en ny rangordning af kommunernes såkaldte »naturkapital« - altså hvor gode de er som levesteder for truede dyrearter og planter. På listen ligger Høje-Taastrup på plads nummer 81 ud af landets 98 kommuner.

arrow Læs også: Bakken og biodiversiteten skal bevares: Hvad husker du fra Bakken?

Men det er måske ikke helst så slemt, som det kunne lyde, lyder det fra den lokale formand for Danmarks Naturfredningsforening i Høje-Taastrup, Knud Anker Iversen.

Det skyldes nemlig i høj grad, at over 40 procent af jorden består af marker, der dyrkes som konventionelt landbrug.

- Det giver ikke rigtig basis for meget natur eller dyreliv, og det kan kommunen jo ikke gøre så meget ved. Men vi så meget gerne, at landmændene gik over til et pløjefrit landbrug, da det vil sikre en større biodiversitet, siger Knud Anker Iversen.

Med pløjefrit landbrug, også kaldet Conservation agriculture, bearbejdes jorden så lidt som muligt, hvilket er mere skånsomt for dyrelivet, ligesom markerne aldrig står helt nøgne. Det betyder mere arbejde for landmanden, men er altså bedre for biodiversiteten, forklarer Knud Anker Iversen.

- Så vi ser gerne, at man i højere grad hjælper landmændene til at dyrke jorden på en anden måde, siger han.

Ønske om mere skov

Det er anden gang, at Danmarks Naturfredningsforening og Aarhus Universitet præsenterer Kommunernes Naturkapitalindeks, og sidst indekset udkom i 2017, blev det kritiseret af en række borgmestre for at »straffe« by- og landkommuner unødvendigt hårdt. Derfor har forskerne denne gang også udregnet et NKI-point baseret udelukkende på kommunens naturarealer.

For Høje-Taastrup Kommune er naturarealerne alene sat til 53 point ud af 100, hvilket skubber kommunen helt ned på en 88. plads.

Det er blandt andet de store landbrugsarealer, der trækker ned i vurderingen af Høje-Taastrup Kommunes samlede naturkapital. Derfor vil den lokale afdeling af Dansk Naturfredningsforening gerne hjælpe de lokale landmænd med at omlægge til pløjefrit landbrug, Det er blandt andet de store landbrugsarealer, der trækker ned i vurderingen af Høje-Taastrup Kommunes samlede naturkapital. Derfor vil den lokale afdeling af Dansk Naturfredningsforening gerne hjælpe de lokale landmænd med at omlægge til pløjefrit landbrug, da det er mere skånsomt for dyrelivet. Foto: Anders Ole Olsen

Og der er da også flere steder, man kan sætte ind, lyder det fra den lokale DN-formand.

- Et af de væsentligste tiltag, man kan gøre, er at rejse mere skov. Det arbejder vi allerede kraftigt på, og det er kommunen heldigvis også med på og har sat penge af til. Men det kræver bare, at landmændene vil sælge deres jord til noget, der er til at betale, siger Knud Anker Iversen.

Bynær natur er vigtig

Derudover peger han på vigtigheden af mere bynær natur - især i en kommune som Høje-Taastrup, der har et stort fokus på vækst og byudvikling med blandt andet Høje Taastrup C og Nærheden.

- De går rimelig heftigt til den med byudvikling for tiden, og det koster på den bynære natur. Der er de nødt til at se på, at der skal sikres nogle grønne oaser for os, der bor i byerne. Og de vil også tælle med i det samlede regnskab, når man opgør kommunens naturkapital, understreger Knud Anker Iversen.

Byrådet vedtog da også sidste år en vision om, at alle borgere i byerne skal have maksimalt én kilometer til en naturperle i form af bynær natur. Den beslutning er Danmarks Naturfredningsforening meget tilfredse med.

- Den hilser vi velkommen som en klog og fin beslutning, men vi vil stadig have fokus på udviklingen af de nye byområder, hvor naturen skal tænkes ind fra starten. Nu skal man eksempelvis også i gang med en udvikling af Charlottekvarteret i Hedehusene, hvor der er lagt op til store forandringer, og også her vil vi have fokus på, at de gode naturmæssige kvaliteter bevares, siger Knud Anker Iversen.

En lille fremgang

Rangeringen udkom sidst i 2017, hvor Høje-Taastrup Kommune lå nummer 91.

Kortlægningen af kommunernes naturkapital er lavet af forskere fra Aarhus Universitet (DCE) på baggrund af et nyt nationalt biodiversitetskort.

- Kommunerne har en stor del af ansvaret for Danmarks biodiversitet, og derfor er det oplagt at værdisætte den kommunale natur og benchmarke dem over for hinanden, siger Seniorforsker fra Aarhus Universitet (DCE) Rasmus Ejrnæs, som er ansvarlig for analysen.

Der findes overordnet fire måder at forbedre en kommunes naturkapital. Man kan forbedre levesteder for sårbare og truede arter, skabe ny natur, sørge for at kommunen får registreret naturen bedre og endelig sikre en bedre beskyttelse af kommunens værdifulde natur.

arrow Aftale indgået: Kan føre til nye boliger på grønne områder
25. juli 2021 kl. 11:36 Opdateret: kl. 09:51
arrow Opera indtager boligområde
27. juni 2021 kl. 10:02 Opdateret: kl. 10:55
arrow Joakim fik fin titel: - Jeg troede først, det var en joke
24. juni 2021 kl. 19:14 Opdateret: kl. 14:57

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Stemmer du til kommunalvalget i år?