12. maj 2021
I uge 15 er der affaldsindsamling i hele Danmark. I Høje-Taastrup deltager næsten 100 børn. PR-foto
I uge 15 er der affaldsindsamling i hele Danmark. I Høje-Taastrup deltager næsten 100 børn. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Næsten 1000 børn skal samle affald

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Næsten 1000 børn skal samle affald
Taastrup - 10. april 2021 kl. 16:13

Der er lagt op til den helt store forårsrengøring, når tusindvis af danskere om få uger trækker udendørs for at luge ud i de store mængder affald, der ligger og flyder rundtomkring. Affaldsindsamlingen er lige om hjørnet, og i år er det i skrivende stund med deltagelse af 933 børn fra skoler og institutioner i Høje-Taastrup Kommune.

arrow Læs også: Her blev indsamlet 4.812 kilo skrald

Det er skoleledere, lærere, pædagoger og dagplejere, der har meldt deres elever og børn til årets affaldsindsamling. På landsplan skal i alt 137.000 børn ud at samle skrald i løbet af skoleugen 12.-16. april.

Og det er overraskende mange, lyder det fra Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

- Det er fantastisk, at så mange børn er tilmeldt Affaldsindsamlingen i år, og vi er positivt overraskede over den massive opbakning fra skolerne og institutionerne - især efter flere måneder med nedlukning og fjernundervisning. At lærerne og pædagogerne prioriterer at sætte affald på skemaet, vidner om, at affaldsindsamling er en god måde at kombinere læring og social trivsel. På Affaldsindsamlingen lærer børnene på en konkret måde, at vi skal passe godt på naturen og miljøet, samtidig med at de får en god naturoplevelse sammen med deres kammerater, siger hun.

Hvert år indsamler Danmarks Naturfredningsforening oplysninger om, hvor mange kilo affald og hvor mange dåser der er blevet samlet på Affaldsindsamlingen. I år bliver børnene også bedt om at tælle kaffekopper, pizzabakker, og hvad de ellers finder af takeaway-emballage.

På årets Affaldsindsamling sætter Danmarks Naturfredningsforening nemlig fokus på de mange former for takeaway-affald, der desværre bliver smidt på gaden, i grøftekanten og i naturen.

Ikke alene skal det afdække problemets omfang - optællingen har samtidig et pædagogisk sigte.

- Et sugerør og et sammenkrøllet burgerpapir i grøften ser måske ikke ud af meget i forbifarten. Men det gør indtryk, når affaldsposerne pludselig er fyldt med takeaway-emballage, og man bliver opmærksom på, hvor meget der egentlig ligger derude, siger Maria Reumert Gjerding.

Hylder affaldsheltene
Når skoleelverne har været ude at samle ind, er der ikke kun spænding om, hvor meget affald de har fundet. Efter indsamlingen kan de tilmeldte skoler også kåre deres helt egen affaldshelt. Det kan f.eks. være eleven, der hjalp de andre med at slæbe, eller eleven, der skabte ekstra godt humør til indsamlingen.

Merrild, der er officiel partner på Affaldsindsamlingen, ønsker at hylde de deltagende skoler og de ihærdige, affaldsindsamlende elever. Derfor modtager alle tilmeldte skoler en særlig t-shirt, som de kan overrække til deres egen affaldshelt.

Derudover stiller Merrild et gavekort på 25.000 kr. på højkant til et grønt projekt til en af de skoler, der indtaster deres resultat og kårer sin affaldshelt på affaldsindsamlingen.dk inden d. 26. april.

Når børnene har været i marken i løbet hverdagene, følger de voksne trop i weekenden.

Lørdag d. 17. og søndag d. 18. april kulminerer Affaldsindsamlingen, når foreninger, idrætsklubber, privatpersoner m.fl. afholder lokale indsamlinger i hele landet.

Danmarks Naturfredningsforening forventer, at op mod 30.000 danskere vil samle ind henover weekenden.

arrow Befri naturen for affald: Sådan kan du hjælpe
09. maj 2021 kl. 10:31 Opdateret: kl. 12:44
arrow Mærkelige fund: Over ét ton affald fjernet fra naturen
19. april 2021 kl. 08:59 Opdateret: kl. 09:00
arrow Forårsrengøring i naturen
15. april 2021 kl. 15:17 Opdateret: kl. 10:55

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?