20. oktober 2018
Brandalarmen på Blaakildegaard har hylet hele natten. Der arbejdes på at få det til at stoppe. Foto: Hans-Jørgen Johansen
Brandalarmen på Blaakildegaard har hylet hele natten. Der arbejdes på at få det til at stoppe. Foto: Hans-Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Naboer holdt vågne af brandalarm hele natten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naboer holdt vågne af brandalarm hele natten
Taastrup - 10. august 2018 kl. 09:46
Af Kasper Ellesøe og Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Forestil dig en brandalarm, der hyler en hel nat. Det var ikke desto mindre, hvad en flok naboer har måttet lægge ører til i nat, efter brandalarmen på Lokalhistorisk Arkiv på Blaakildegaard har hylet hele natten og holdt flere af naboerne i området vågne

Emma Ravn bor lige over for Blaakildegaard, og hun oplevede nattens brandalarm helt tæt på, som ifølge hende begyndte ved 23-tiden.

- Vi har slet ikke kunnet sove, fordi alarmen bare har hylet hele tiden. En ting er, at det er irriterende, men vi har også været bekymret for, at der skulle opstå en rigtig brand, som ikke ville blive opdaget, fordi alarmen bare lød hele tiden, siger hun og fortæller, at der for nylig har været småbrande i området, hvor der er blevet brændt forskelligt haveaffald af.

Arkivleder på Blaakildegaard Lars Spatzek fortæller, at han er opmærksom på larmen fra alarmen, og man gør alt for at få den til at stoppe.

- Det er anlægget, der er helt dødt, og brandfolkene kunne ikke nulstille det. De forsøgte, at få fat i bagvagten hos serviceselskabet, men de kunne ikke gøre noget. Måske er det på grund af et lynnedslag i nat, siger Lars Spatzek, der ikke selv er i nærheden af arkivet på grund af ferie.

Han understreger dog, at der ikke har været brand, og at man er i gang med at gøre alt for at få den irriterende brandalarm til at stoppe.

- Der arbejdes på sagen, forsikrer Lars Spatzek.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk