21. april 2019
Christina Vedelsparre er selv mor til tre piger og står nu bag et nyt it-tilbud til børn og unge, der skal ruste dem til den digitale fremtid. Foto: privat
Christina Vedelsparre er selv mor til tre piger og står nu bag et nyt it-tilbud til børn og unge, der skal ruste dem til den digitale fremtid. Foto: privat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mor til tre: - Vi skal ruste vores børn til den digitale verden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mor til tre: - Vi skal ruste vores børn til den digitale verden
Taastrup - 26. marts 2019 kl. 11:32
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et nyt it-projekt for børn og unge er ved at se dagens lys i Taastrup. Projektet »Fremtidens børn« vil tilbyde unge mennesker læring i programmering og kodning, og det hele bliver drevet af frivillige.

Ideen bag kommer fra Christina Vedelsparre, som selv er mor til tre piger.

- Formålet er simpelthen at ruste vores børn til den digitale verden, der venter dem. Jo tidligere de lærer det, jo bedre. De skal også have en chance for at være med i kampen om de gode jobs en dag ude i fremtiden, forklarer hun om sit initiativ.

Hun har ikke selv den store erfaring med kodning eller programmering, og det har ikke været en prioritet hos hende tidligere. Men i februar hørte hun i forbindelse med sit arbejde et foredrag om digitalisering med generalsekretæren i DigitalEurope, Cecilia Bonefeldt Dahl.

- Hun inspirerede mig virkelig. Dagen efter gik jeg i gang med at researche på nettet og fandt ud af, at der manglede et tilbud om it-læring for børn og unge her i byen. Der er selvfølgelig ungdomsskolen, men deres målgruppe er fra 13 år og op, og jeg vil gerne nå lidt bredere ud. Og så gik jeg ellers bare i gang, fortæller hun.

Christina Vedelsparre fik Taastrup Bibliotek til at stille et lokale til rådighed, og derudover har hun fået tilsagn fra nogle frivillige, som gerne vil give deres viden videre. Men der er stadig brug for flere - gerne nogle der har erfaring med eksempelvis Micro:Bits, lave computerspil, designe apps, programmere og kode.

Der er ikke tale om en undervisningsklub, men mere et sted, hvor de frivillige vil guide og inspirere deltagerne, der kan være mellem 8-17 år.

Projektet starter den 3. april og fortsætter frem til uge 26 hver onsdag klokken 16-18 på Taastrup Bibliotek.

Har man lyst til at blive frivillig i projektet, kan man sende en mail til fremtidensborn@gmail.com. Skriv »FRIVILLIG« i overskriften. Fortæl lidt om dig selv, og hvad du har erfaring med.

Har man lyst til at få sit barn i alderen 8-17 år med på holdet, kan man sende en mail til fremtidensborn@gmail,com. Skriv »VENTELISTE« i overskriften.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk