6. august 2021
- Det kan bidrage til en grønnere hovedstad med effektiv transport og mindre trængsel, lyder det fra indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S), som er glad for, at blandt andre Høje-Taastrup Kommune har budt ind på at deltage i forsøgsordningen med grønne hurtigbuslinjer og større byggeri langs linjerne. Foto: Kenn Thomsen
- Det kan bidrage til en grønnere hovedstad med effektiv transport og mindre trængsel, lyder det fra indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S), som er glad for, at blandt andre Høje-Taastrup Kommune har budt ind på at deltage i forsøgsordningen med grønne hurtigbuslinjer og større byggeri langs linjerne. Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ministre: Hurtigbusser vil styrke den tværgående trafik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ministre: Hurtigbusser vil styrke den tværgående trafik
Taastrup - 15. juli 2021 kl. 06:06

Det glæder de to ansvarlige ministre, at der har været interesse fra kommunerne for at deltage i forsøgsordningen med grønne hurtigbuslinjer og større byggeri langs linjerne i Region Hovedstaden.

arrow Læs også: Nye 'bus-stationer' skal give mulighed for tættere byggeri

Udover Høje-Taastrup har også Hvidovre, Rødovre, Ballerup og Gladsaxe kommuner søgt om at deltage i ordningen, der åbner mulighed for at opføre større byggeri langs grønne hurtigbuslinjer (BRT-linjer) i hovedstadsområdet.

- Det er rigtig positivt, at fem kommuner nu har budt ind med planer for, hvordan kommende BRT-linjer kan understøttes med større byggeri langs linjerne. Det kan bidrage til en grønnere hovedstad med effektiv transport og mindre trængsel. Samtidig åbner det nye byggemuligheder, som kan bidrage til en positiv udvikling i flere byområder i hovedstadsområdet, siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S).

Kommunerne i hovedstadsområdet kan søge om mulighed for at opføre større byggeri ved op til tre standsningssteder på op til tre BRT-linjer, det vil sige ved maksimalt ni standsningssteder. Større byggeri kan for eksempel være store kontorkomplekser eller hotel- og konferencecentre.

Der er afsat penge til tilbundsgående undersøgelser af BRT på linje 200S (Avedøre Holme - Gladsaxe Trafikplads) og 400S (Ishøj - Høje-Taastrup - Lyngby) i hovedstadsområdet. Der er også afsat halv statslig finansiering af disse BRT-linjer forudsat, at der lokalt tilvejebringes finansiering til den resterende andel af projekterne.

- Det er vigtigt at skabe et attraktivt kollektiv trafiknet i hovedstadsområdet, som kan medvirke til at flytte flere fra bilerne over i den kollektive transport. BRT-løsninger på linje 200S og 400S vil være grønne og mobilitetsfremmende og vil styrke den tværgående kollektive trafik i hovedstadsområdet ved blandt andet at binde en række S-togslinjer sammen, og jeg glæder mig til at følge projekterne, også nu hvor flere kommuner har ansøgt om stationsnærhed på de to linjer, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).

Udover de fem kommuner har Ishøj Kommune givet en såkaldt interessetilkendegivelse.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?