20. juli 2019
Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler (K) har længe været fortaler for at ændre stationsnærhedsprincippet i Fingerplanen, så man ved Høje Taastrup Station kunne få lov til at bygge større erhvervsbyggerier længere væk end de tilladte 600 meter. I oktober 2018 havde han inviteret erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) til Høje Taastrup for at se på et konkret areal vest for Høje Taastrup Station, som kommunen gerne ville kunne udlægge til erhverv. Foto: Hans-Jørgen Johansen
Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler (K) har længe været fortaler for at ændre stationsnærhedsprincippet i Fingerplanen, så man ved Høje Taastrup Station kunne få lov til at bygge større erhvervsbyggerier længere væk end de tilladte 600 meter. I oktober 2018 havde han inviteret erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) til Høje Taastrup for at se på et konkret areal vest for Høje Taastrup Station, som kommunen gerne ville kunne udlægge til erhverv. Foto: Hans-Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Minister afslører nye ændringer af Fingerplanen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Minister afslører nye ændringer af Fingerplanen
Taastrup - 21. januar 2019 kl. 20:26
Af Stina Felby Egerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) løftede mandag noget af sløret for det hovedstadsudspil, som regeringen forventes at komme med i denne uge.

arrow Læs også: Dropper alligevel nye støjzoner ved lufthavn: Mister mulighed for byudvikling

Det indeholder nemlig en række ændringer i den såkaldte Fingerplan - den overordnede plan for udviklingen i hovedstadsområdet.

Regeringen lægger op til en ændring af det såkaldte stationsnærhedsprincip, som siger, at nye erhvervsbyggerier over 1.500 m2 med mange daglige brugere skal placeres inden for 600 meters gåafstand til en tog- eller metrostation.

Den afstand lægges der nu op til at udvide til 1.000 meter for udvalgte stationer - heriblandt Høje Taastrup Station.

Ændringen af stationsnærhedsprincippet er overordnet motiveret af et ønske om at bidrage til et hovedstadsområde med flere stærke centre uden for centrum samtidig med, at de centrale elementer i stationsnærhedsprincippet fastholdes, lyder det fra Erhvervsministeriet.

- Vi har behov for flere erhvervsgrunde, og nogle steder er man ved at løbe tør for dem. Det tyder på, at det er attraktive områder, og dem kan vi nu udvide, sagde erhvervsministeren til mandagens nytårskur for erhvervslivet i Høje-Taastrup Kommune, hvor han løftede sløret for de kommende ændringer.

Og udmeldingen vækker glæde i Høje-Taastrup Kommune, som længe har haft et ønske om at gøre princippet mere fleksibelt.

Det betyder, at kommunen kan få opfyldt sit ønske om at udlægge et større areal ved Berings Gade og Blekinge Boulevard vest for stationen til eksempelvis større kontorbyggeri.

Det ser Høje-Taastrup Kommune ikke blot som en mulighed for at tiltrække yderligere erhvervsvirksomheder til kommunen, men også som en mulighed for at styrke byudviklingen omkring stationen.

Større lokalt råderum

Til nytårskuren kunne ministeren også afsløre, at den reviderede Fingerplan vil give et større lokalt råderum til at udvide landsbyer.

Konkret har Høje-Taastrup Kommune peget på, at planens forbud mod udlæg af nye byzoner på den østlige side af det, der er i Fingerplanen betegnes den 4. grønne ring, forhindrer byudvikling af en række landsbyer, nemlig Sengeløse, Reerslev/Stærkende og Vridsløsemagle.

Ministeren kunne i går afsløre, at den nye Fingerplan vil ophæve forbuddet, så reglerne for byudvikling i by- og landsbysamfund bliver de samme på øst- og vestsiden af den 4. grønne ring. Det vil give nye muligheder for at byudvikle i de tre byer.

Som tredje punkt kunne ministeren afsløre, at Høje-Taastrup Kommune vil få lov til at udtage et stort areal af den grønne kile ved Kallerup for at muliggøre etablering af et større solenergianlæg.

Den nye Fingerplan vil gøre det muligt at planlægge for anlægget, hvis kommunen udpeger et erstatningsareal til grøn kile af min. samme størrelse og kvalitet som det areal, der ønskes udtaget.

Derudover skal kommunen fortsat indhente de nødvendige tilladelser efter anden lovgivning - for eksempel en dispensation efter varmeforsyningsloven.

Den videre proces

Ændringerne i Fingerplanen, som er grundlaget for, at kommunen kan komme videre i deres planlægning, sendes i otte ugers høring samtidig med, at hovedstadsudspillet offentliggøres.
Og hvis ikke der dukker noget uventet op, har erhvervsministern til hensigt at gennemføre ændringen - hvis altså ikke der udskrives valg i mellemtiden.

Det forventes, at Fingerplanen kan træde i kraft først på foråret.

arrow Fingerplan åbner for flere fly og mere støj: - Det duer ikke!
20. marts 2019 kl. 15:46 Opdateret: kl. 14:52
arrow - Helt uacceptabelt med mere støj fra lufthavn
12. marts 2019 kl. 12:16 Opdateret: kl. 12:21
arrow Glad Ziegler om nyt udspil: Vi har fået vores ønsker opfyldt
24. januar 2019 kl. 11:03 Opdateret: kl. 11:03

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk