26. januar 2021
Eleverne i 3.Y på Høje-Taastrup Gymnasium har i øjeblikket Mindfulness på skoleskemaet. Foto: Cecilie Bech Corcoran
gallery icon

Se billedserie

Eleverne i 3.Y på Høje-Taastrup Gymnasium har i øjeblikket Mindfulness på skoleskemaet. Foto: Cecilie Bech Corcoran
Foto: Cecilie Bech Corcoran
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mindfulness på skoleskemaet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mindfulness på skoleskemaet
Taastrup - 25. november 2020 kl. 20:32

- Det er ren tortur det her, udbryder Kadir Ucar fra 3.y.

Han har ligesom resten af klassen fået udleveret en karamel og er nu i gang med en omfattende undersøgelse af karamellen, som han har fået strenge ordrer på ikke at spise. Scenen udspiller sig ikke i et kemilokale, men i et helt almindeligt klasseværelse, hvor studievejleder Pernille Boserup er i færd med at instruere 3.y i mindful spisning.

Høje-Taastrup Gymnasium er nemlig kommet med i et nationalt forskningsprojekt, der hedder »Stressfri hverdag for unge«, som er et samarbejde mellem Sundheds- og Ældreministeriet og Dansk Center for Mindfulness ved Aarhus Universitet.

Projektets mål er at få mental sundhed på skoleskemaet - præcis som fysisk sundhed er det med idræt - og derved give unge nogle redskaber til at håndtere stress og forventningspres, så deres trivsel i hverdagen styrkes.

Tilbage til forsøget med karamellen.

Pernille Boserup, som i forbindelse med projektet har gennemført en mindfulnessuddannelse, instruerer eleverne:

- Når I har iagttaget og mærket på karamellen, så tag den op til næsen. Hvordan dufter den?, siger hun.

Det er her Kadir Ucars tålmodighed er ved at slippe op:

- Kan vi ikke godt spise den nu?

Men først bliver eleverne instrueret i at tage den i munden uden at spise den.

- Hvordan føles den i munden? Hvordan smager den? spørger Pernille Boserup, inden eleverne til sidst, langt om længe, får lov at spise karamellen.

Frisk og afslappet på samme tid

Øvelsen med karamellen er blot en ud af mange forskellige øvelser, der har til hensigt at gøre eleverne mere bevidste om deres tanker, følelser og handlinger i nuet.

- Det giver dem tid til at mærke efter og reflektere i stedet for bare at handle instinktivt og automatisk. Det er et forsøg på at gøre dem mere bevidste om de valg, de træffer, forklarer Pernille Boserup, der også underviser i psykologi.

Efter øvelsen konkluderer en af eleverne:

- Jeg tror, jeg ville spise færre karameller, hvis jeg altid spiste dem på den her måde, for man får ligesom hurtigere nok.

Karameløvelsen er den sidste del af dagens time i mindfulness, som også bød på blandt andet vejrtrækningsmeditation og siddende yoga.

Selvom eleverne indimellem havde svært ved ikke at grine under nogle af øvelserne, så er de enige om, at øvelserne er gode:

- Jeg synes, det var rart at sidde og slappe af. Jeg synes faktisk, jeg blev lidt friskere af det og har mere energi nu, samtidig med jeg føler mig dejlig afslappet i hovedet, fortæller Jakob Larsen ved timens slutning.

Høj koncentration og øget fokus

Forhåbningen er, at eleverne også kan gøre brug af mindfulnessteknikkerne i andre situationer, og det har Lina El-Nazzal fra 3.y allerede efter tre uger med mindfulness oplevet:

- Det kræver meget koncentration, fordi det man fokuserer på, er så småt, men det virker faktisk, og tit så kommer jeg i tanke om det i forskellige situationer, hvor jeg er blevet uopmærksom. Det virker for eksempel, når man laver lektier - så kan man lige trække opmærksomheden tilbage, siger hun.

Mindfulnessforløbet i 3.y strækker sig over 10 uger. Eleverne får undervisning i mindfulness i en time en gang om ugen og skal også selv træne øvelserne derhjemme.

Ud over Pernille Boserup har også studievejleder Jesper Krarup gennemført forskningsprojektets mindfulnessuddannelse, og i løbet af de næste måneder skal de begge undervise to klasser hver i det 10 uger lange forløb.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?