
En stor personlighed er ikke længere iblandt os. Kommunen har med tabet af Hans Behrendt mistet en bredfavnende ildsjæl, som vil blive savnet rigtig mange steder. Han vil blive husket for den altid behagelige og ikke mindst menneskelige facon, han mødte andre mennesker på - dette uanset hvor de måtte befinde sig i det sociale og politiske liv.
Hans var utrolig aktiv og havde mange interesser, som alle havde det sociale som omdrejningspunkt. Det var bestemt ikke nogen tilfældighed med den røde tråd tilbage fra farens virke som præst på Nørrebro.
Af de aktiviteter, som Hans var mest kendt for, var hans deltagelse i Lions Club, Callisto, Frivillighedsdagen, Vestegnens Kræmmermarked, Seniorrådet, frivillige sociale foreninger, Paraplyen, Udsatterådet og ikke mindst som gul julenisse ved Pensionisternes Julefest. Og så har jeg nok glemt næsten lige så mange andre.
Vibeke og jeg har mistet en meget nær ven.
Ære være Hans' minde.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
Redaktionen
Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk