12. december 2018
Logopædstuderende Ida Leth Mouritzen underviser i den gruppe, Jan Aaskov er med i. Han har altid sin kæreste Anette Nielsen med. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Logopædstuderende Ida Leth Mouritzen underviser i den gruppe, Jan Aaskov er med i. Han har altid sin kæreste Anette Nielsen med. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mette Rubin hjælper mennesker, der har mistet deres sprog

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mette Rubin hjælper mennesker, der har mistet deres sprog
Taastrup - 20. november 2018 kl. 05:30
Af Pernille Rohde
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Mennesker med afasi bliver ofte meget ensomme og isolerede, fordi de har vanskeligt ved at tale og forstå. Evnen til at kommunikere er blevet stærkt forringet, siger Mette Rubin, som er talepædagog med speciale i afasi.

Afasi kan opstå, hvis man bliver ramt af en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning. Man bliver ofte også lammet i den ene side af kroppen og får dermed et synligt handicap. Afasi er et usynligt handicap og en del mennesker bliver ramt af afasi - som medfører, at man får nedsat evne til at anvende sproget. Det er disse mennesker, Mette Rubin kæmper for.

Hun var i mange år tilknyttet et taleinstitut, hvor hun underviste voksne, der var blevet ramt sprogligt. Her blev hun klar over, at når det kommunale tilbud om taleundervisning sluttede, havde de afasiramte meget begrænsede muligheder for fortsat taleundervisning.

- Sådan er det desværre stadigvæk, siger Mette Rubin, som har gjort det til sin mission at give afasiramte flere muligheder for at blive undervist, når den kommunale bevilling på taleundervisning er afsluttet.

- Mange steder har man den opfattelse, at afasi er kronisk og at man efter et vist stykke tid med undervisning ikke kan komme længere. Jeg tror ikke på kronisk afasi! Man kan få gode resultater ved at arbejde videre med de ramte, siger Mette Rubin.

Da hun i sin tid holdt op med at undervise på taleinstituttet, tog hun til Storbritannien, fordi hun havde hørt om nogle små afasigrupper, der var ledet af frivillige.

- I Storbritannien er det kommunale tilbud til afasiramte dårligere end i Danmark, men mange steder i landet har frivillige etableret små grupper, hvor mennesker ramt af afasi får hjælp til at bruge sproget igen, fortæller Mette Rubin.

Britisk inspiration

Hun etablerede sig som selvstændig talepædagog med afasi som speciale og fik til opgave at undervise nogle borgere i Høje-Taastrup Kommune.

- De fleste borgere bliver godt hjulpet af det kommunale tilbud, men der er fortsat nogle, som har brug for mere undervisning efterfølgende, siger Mette Rubin som fik lyst til at starte grupper op med frivillige undervisere op, inspirationen kom fra de britiske grupper.

- Jeg kontaktede Anette Tengberg, som var leder af det daværende Frivilligcentret i Høje-Taastrup og hun ville gerne hjælpe med at starte nogle grupper op. Vi fik kontakt til logopæd-studerende (studerende på talepædagogik-uddannelsen, red.) fra Københavns Universitet, der meget gerne ville påtage sig den opgave, fortæller Mette Rubin.

Hun havde allerede kontakt til afasiramte borgere, der havde behov for undervisning og det lykkedes at oprette en gruppe, som senere blev til to grupper.

Den ene af grupperne har eksisteret i seks år og den anden er netop startet op igen med nye medlemmer. Begge grupper mødes en gang om ugen og har to logopædstuderende tilknyttet.

Blodprop efter operation

Lokalavisen Taastrup blev budt med til en snak med de logopædstuderende og to af gruppernes medlemmer. Mødestedet er Taastrup Kulturcenter, hvor deltagere og undervisere samles hver onsdag.

Møderne begynder altid med en sang og denne gang er det 'Nu falmer skoven trindt om land' der synges. Derefter har de to logopædstuderende Kia Lund Sørensen og Ida Leth Mouritzen et lille undervisningsprogram, som de gennemgår. Denne gang skal der øves måneder og årstider. Der bliver holdt en lille pause, hvor man kan tage en slurk kaffe indtil der igen skal trænes - men på den sjove måde, for raflebægeret kommer frem og der bliver spillet terningespillet Bar Røv. Humoren fejler nemlig ikke noget, selvom man er blevet ramt af afasi.

Jan Aaskov er en af deltagerne og hans kæreste Anette Nielsen er altid med, når afasigruppen mødes. Jan er ramt af global afasi, hvilket vil sige, at han både har problemer med sprogforståelsen og med at tale.

Anette fortæller Jans historie:

- Vi blev kærester for tre år siden, hvor Jan boede i Sønderjylland. Efter et stykke tid flyttede han til Taastrup for at vi kunne bo sammen. Jan havde mistet sin kone efter mange års ægteskab og jeg havde mistet min mand, fortæller Anette Nielsen.

- For halvandet år siden skulle Jan have en ny hofte og han blev opereret på Hvidovre Hospital. Efter operationen gik hoften af led og Jan måtte blive på hospitalet. I løbet af natten fik han to blodpropper i hjernen. Jeg kunne mærke på ham, at noget var galt, og forsøgte at få en læge til at komme, men der gik mange timer, før Jan blev undersøgt. Derfor nåede skaden i hjernen at blive så stor. Hvis Jan havde fået en blodprop hjemme og jeg havde ringet efter en ambulance, havde han nok være bedre hjulpet, siger Anette, som efterfølgende klagede over behandlingen på sygehuset. Sagen er dog endnu ikke afgjort.

Efter at sygdommen ramte Jan, fik Anette orlov fra sit arbejde til at passe Jan, men nu er hun gået på efterløn og klarer selv al pasning og pleje.

- Så længe jeg kan klare det, har jeg det bedst med selv at passe Jan. Men jeg venter på svar fra kommunen om tilskud til nogle hjælpemidler, fordi det er meget hårdt fysisk, fortæller Anette.

Selvom Jans sprog er stærkt begrænset, giver han tydeligt udtryk for, at han er glad for at komme til undervisningen i afasigruppen.

- Det er meget godt for os begge to at komme her og jeg kan mærke på Jan, at han glæder sig, når vi skal af sted, siger Anette.

20 år med afasi

Klaus Hanghøj Sørensen har gået i den anden afasigruppe i seks år. Hans afasi er af 'Broca'-typen og det vil sige, at han har bevaret sprogforståelsen, men har svært ved at udtrykke sig sprogligt.

Det er 20 år siden, Klaus blev ramt af en afasi. Dengang havde han et aktivt liv som direktør og var meget kreativ; optrådte, spille musik og malede.

Mange af disse interesser er Klaus fortsat med. Han fortæller med ord og fagter, at han fik sin hjerneskade, fordi han var involveret i en bilulykke.

Klaus fortæller, at han er meget taknemmelig for den hjælp, han har fået af Mette Rubin. Fornylig har hun hjulpet ham med at søge optagelse på en voksenundervisningsskole. Her får han ordblindeundervisning.

- Når man får afasi, bliver man også ofte ordblind og det er allerede nu tydeligt, at Klaus får meget ud af undervisningen. Vi har allerede skrevet nogle mails sammen, smiler Mette Rubin.

Hun roser Høje-Taastrup Kommune for at være velvilligt indstillet både når det handler om tildeling af bevillinger vedrørende individuel undervisning af afasiramte og de frivillige grupper.

- Kommunen stiller lokalerne til rådighed og betaler de logopædstuderendes transportudgifter, og det er vi meget taknemmelige for, siger Mette Rubin.

Kia Lund Sørensen og Ida Leth Mouritzen er begge tæt på at være færdige med deres bachelorgrader som logopæd'er og de er meget glade for det frivillige arbejde i Taastrup.

- Vi glæder os virkelig til at komme hver onsdag. Vi får meget ud af det fagligt, men det er også en god følelse, at man bidrager og hjælper nogle mennesker, siger Kia.

Mette Rubin, som bor i Vallensbæk, men arbejder i hele københavnsområdet, håber, at de frivillige afasigrupper vil brede sig til andre kommuner.

- Jeg kan se, hvor meget godt grupperne gør og derfor har jeg et stor ønske om, at de bliver mere udbredt, slutter hun.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk