22. juni 2021
I mandags blev Perron 74 indviet. Det er Værestedet, der er flyttet i nye lokaler og har fået et nyt navn. Foto: Nina Borum
gallery icon

Se billedserie

I mandags blev Perron 74 indviet. Det er Værestedet, der er flyttet i nye lokaler og har fået et nyt navn. Foto: Nina Borum
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mere plads og nyt navn: Her mødes mennesker på farten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mere plads og nyt navn: Her mødes mennesker på farten
Taastrup - 05. maj 2021 kl. 06:08
Af Kasper Ellesøe

Nye og større lokaler og et nyt navn.

Det er, hvad Værestedet i Taastrup nu har fået, efter der i mandags var indvielse af de nye lokaler på Parkvej 74.

Før var Værestedet på i et lokale på Solsortevej, så det er ikke mange meter, det er flyttet.

Værestedet, som er et aktivitets- og samværstilbud for borgere med nedsat fysisk-, psykisk- eller socialt funktionsniveau har været et populært mødested for brugerne i mange år, men i oktober sidste år blev det muligt at flytte til de nye lokaler, hvor der er blevet mere plads til udfoldelse og aktiviteter for brugerne.

Avisen har tidligere skrevet om flytningen, og her fortalte bruger og frivillig Erik Gøtze, at det var tiltrængt at få mere plads.

- Det har afholdt mange fra at komme, at vi ikke har haft meget plads, sagde han.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Sådan ser de nye lokaler ud hos Perron 74 ud. Foto: Jørgen C. Jørgensen

Et levende sted

Ifølge Nina Borum, som er områdeleder af Straxhuset og leder af værestedet, var man fast besluttet på at gøre det nye sted mere levende og i højere grad inddrage brugerne i aktiviteterne.

- Brugerne skal tage ejerskab, så det bliver et fedt sted. De kan være med til at planlægge, hvad der skal ske, og sikre, at det er et trygt sted, sagde Nina Borum i efteråret.

Straxhuset ligger i lokaler ved siden af Værestedet. Straxhuset skal være indgangen til socialområdet i kommunen for mennesker der på den ene eller anden er sårbare enten fysisk eller psykisk. Her kan man blive introduceret til værestedet og andre sociale tilbud i kommunen.

Nyt navn

Nu er der så afholdt forskellige workshops så brugerne kunne sætte deres præg.

På én af disse workshops anførte en bruger, at man skulle finde et nyt og bedre navn.

Og nu hedder værestedet Perron 74 efter en navnekonkurrence.

Dommerkomiteen bestod af både brugere, medarbejdere og ledere, som blev enige om det nye navn.

Navnet Perron 74 blev ifølge lederen Nina Borum valgt, blandt andet, fordi en perron er et sted, hvor mennesker, som er på farten, mødes.

Folk kommer forskellige steder fra i deres liv og skal forskellige steder hen. Der kan være nogle, som rejser med tung bagage og derfor har brug for lidt støtte til at komme ombord på det næste tog. Her kan man være heldig at finde nye rejsekammerater, som også skal mod den samme destination og dermed deles oplevelsen med andre.

- Det er lige nøjagtig sådan et sted, som Perron 74 er. Et sted, man kan komme, uanset hvilken rejse man er påbegyndt, lyder det fra Nina Borum.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?