17. oktober 2019
Her ses nogle af læsevennerne.
Her ses nogle af læsevennerne.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mangler læsevenner til plejecentrene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mangler læsevenner til plejecentrene
Taastrup - 12. september 2019 kl. 15:24
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Læsevennerne under Ældre Sagen i Høje-Taastrup Kommune går nu i gang med oplæsning i plejecentrene i kommunen efter sommerferien.

Det gælder Baldersbo, Birkehøj, Sengeløse og Torstorp. Desuden er Læsevennerne, efter opfordring, begyndt at læse i Vandtårnsparken.

Læsevennerne består af en gruppe frivillige, som hver 14. dag besøger plejecentre i kommunen og læser op for beboerne. Og der er plads til flere Læsevenner.

De kører altid ud to og to, og de kommer det samme sted hver gang, så beboerne møder kendte ansigter.

- Under oplæsningen taler vi med beboerne om det, vi læser, om nogen kan huske noget af det. Og det vækker glade minder, liver op i ansigterne. Nogle steder synger vi sammen med beboerne. Mange kan huske de kendte sange og viser, selv om de ikke kan følge med i sanghæftet, så det vækker stor glæde, lyder det fra Læsevennerne.

Det giver både noget for læsevennerne og beboerne, når der læses op.

- Vi udveksler erfaringer fra oplæsningerne, kommer med gode ideer og råd, og så hygger vi og snakker. Vi er elleve oplæsere, men vi vil meget gerne ha' et par stykke mere. Det glæder beboerne, at vi kommer og læser for dem, men det er også en rigtig god oplevelse for os som oplæsere, lyder det.

Har man lyst til at være oplæser, kan man henvende sig til Bendte Andersen fra Ældre Sagen på tlf. 43523965 eller på mail: bendte@aeldresagenhtk.dk.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk