31. juli 2021
Michael Madsen har flere gange oplevet at måtte vente ved Pantstationen i Høje Taastrup, fordi den er ude af drift. Foto: Privat
gallery icon

Se billedserie

Michael Madsen har flere gange oplevet at måtte vente ved Pantstationen i Høje Taastrup, fordi den er ude af drift. Foto: Privat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Må gå forgæves: - Pantmaskiner er alt for tit i stykker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Må gå forgæves: - Pantmaskiner er alt for tit i stykker
Taastrup - 18. oktober 2020 kl. 08:46
Af Stina Felby Egerup

»Ude af drift«. Den sætning møder Michael Madsen alt for tit, når han besøger Dansk Retursystems pantstation i Høje-Taastrup.

arrow Læs også: Pantstationer kvalt i succes: Nu kommer der flere til

Her kan man aflevere store sække med pantflasker- og dåser ad gangen, men det sker bare alt for tit, at maskinen ikke virker, fortæller Michael Madsen.

- Jeg har holdt øje med det de sidste par måneder, og helt galt var det i weekenden, vi lige har været igennem (i slutningen af september, red.). Der var 50 procent ude af drift, og den anden maskine brød sammen konstant. Jeg var dernede to gange lørdag, og tre gange søndag, men det var det samme hver gang, fortæller Michael Madsen, som siden har oplevet flere episoder med lukkede maskiner på pantstationen.

Han fortæller, at han jævnligt bruger pantstationen og også har talt med andre kunder, der har oplevet lignende problemer. Og selvom der står på Dansk Retursystems hjemmeside, at pantstationen er åben og virker, så oplever han at stå foran et lukket skilt på pantstationen.

Fakta
  • Pantstationen i Høje Taastrup kan tage op til 50.000 flasker og dåser om dagen.
  • Det er i weekenden, der er flest, som sætter kurs mod pantstationen i Høje Taastrup for at aflevere deres tomme flasker og dåser.
  • Pantstationen i Høje Taastrup har åben mandag-søndag klokken 10.00-18.00.
  • Man bør altid kunne se status for pantstationerne på www.pantstation.dk.
Kan gå i stykker

Hos Dansk Retursystem kan man dog ikke genkende billedet af et system, der ofte er i stykker.

- Vores indtryk er, at det kører forholdsvis stabilt. Men eftersom det er teknik med mekaniske dele, så vil det engang imellem gå i stykker og skulle repareres. Vi har dog fjernovervågning, så vi sørger altid for at opdatere på vores hjemmeside, hvis systemet er ned, forklarer kommunikationskonsulent hos Dansk Retursystem, Mette Thesbjerg Klint.

Hun fortæller dog, at Dansk Retursystem under coronakrisen har oplevet en massiv stigning på hele 67 procent i brugen af pantstationen i Høje-Taastrup. Det gør, at den mange dage rammer den maksimale kapacitet - og nogen gange går over.

- Det er rigtig dejligt, at flere bruger tilbuddet, men det gør selvfølgelig også, at det er blevet brugt meget mere end tidligere, og det slider på systemet og øger risikoen for fejl. Men vi er selvfølgelig kun interesseret i, at det virker, og vi sender en teknikker afsted, så snart vi får en fejlmelding, forklarer hun.

Hun erkender, at det som kunde er ærgerligt at møde frem til en lukket pantstation, og det er også med i overvejelserne, om pantstationen i Høje Taastrup måske skal udvides.

- Vi havde troet, at den nye pantstation i Rødovre ville tage noget af presset fra Høje Taastrup, men det lader ikke til at være tilfældet fortæller hun.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Brugerne af Pantstationen i Høje Taastrup møder alt for ofte et "ude af drift"-skilt på pantstationen, mener Michael Madsen. Hos Dansk Retursystem kan man dog ikke genkende det billede. Foto: Privat

Manglende pant

Michael Madsen fortæller også, at han har oplevet ikke at få den korrekte pant udbetalt fra pantstationen i Høje Taastrup, blandt andet en dag, hvor systemet brød sammen, da han havde smidt sine tomme emballager i maskinen. En medarbejder lovede, at han ville få sine pant-penge alligevel, men det udbetalte beløb var langt mindre end det, Michael Madsen selv havde regnet sig frem til.

Igen kan Dansk Retursystem ikke genkende, at det skulle være et generelt problem, men Mette Thesbjerg Klint beklager, hvis nogen har følt sig dårligt behandlet. Hun opfordrer alle til at kontakte kundeservice, hvis man oplever problemer.

- Båndet inde i maskinen bliver videoovervåget, så hvis man oplever store uregelmæssigheder, kan vi gå tilbage og se, hvad der gik galt. I det hele taget er man velkommen til at kontakte kundeservice, hvis man oplever problemer, understreger hun.

Skal være hele

Der kan være flere forskellige årsager til, at man ikke får den forventede pant udbetalt, forklarer Mette Thesbjerg Klint.

- Maskinen skal kunne læse et helt pantmærke og emballagens form, før det udløser pant. På pantstationerne kommer man ofte med en stor pose med forskellig emballage, og her kan dåserne måske være blevet mast, og så får man ikke pant for den. Hvis etiketten sidder løst, er kradset af eller beskidt, kan pantmaskinen have svært ved at læse den, og det kan også gøre, at man ikke får pant, siger Mette Thesbjerg Klint og forklarer, at det er for at undgå snyd med pantsystemet.

- Vi skal være sikre på, at vi får de rette emballager retur. Det er en afvejning mellem sikkerhed, og at det skal være let for forbrugerne, siger hun.

arrow Kæmpe boom: Så meget pant afleverede danskerne
28. marts 2021 kl. 09:57 Opdateret: kl. 15:02
arrow Fleksibilitet i hverdagen gør direktør til et helt menneske
25. marts 2021 kl. 12:45 Opdateret: kl. 10:46

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?