17. december 2018
Ældre foto af stationsbygningen ved Hedehusene Station. Foto: Byhistorisk Samling og Arkiv,Blaakildegaard
gallery icon

Se billedserie

Ældre foto af stationsbygningen ved Hedehusene Station. Foto: Byhistorisk Samling og Arkiv,Blaakildegaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokalhistorie: Den nye station

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokalhistorie: Den nye station
Taastrup - 16. november 2018 kl. 14:53
Af Ib Sandahl, Byhistorisk Samling og Arkiv, Blaakildegaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jeg har i tidligere skrevet om, at det var jernbanen der i 1847 satte fut i Hedehusene.

Ligeledes at der fra begyndelsen var en stationsbygning, hvor der i den ene ende var indrettet en ventesal og i den anden ende af bygningen var indrettet en bolig til jernbaneforvalteren.

I 1873 får Hedehusene sin første rigtige stationsforstander, der hed Olufsen. Samtidig gik der en større ombygning af den gamle station i gang.

I stedet for det flade tag fik bygningen et rigtigt tag med rejsning og belagt med skiferplader.

I de følgende år skete der også flere fornyelser, blandt andet byggede man en skal af mursten uden på den gamle bygning, og der kom et halvtag ud over perronen, så de rejsende kunne stå i tørvejr, når de ventede på toget.

Olufsen var stationsforstander til 1898, Müllertz mellem 1898 og 1905 og C. Grunnet mellem 1905 og 1931.

Som tiden gik, kom der flere og flere rejsende til og fra Hedehusene, ligesom godsmængden steg.

Stationen var for lille, og Kommunalforeningen i Hedehusene indsendte derfor et forslag til Ministeriet for offentlige Arbejder, om at der burde bygges en ny og tidssvarende station.

Men ting tager ofte tid.
Først i 1915 kom sagen for i Folketinget, og det blev vedtaget, at der skulle bygges en ny station i to etager.

Den nye station

Byggeriet gik i gang, tegnet af arkitekt Heinrich Wenck for DSB, måske med hjælp af den lokale Taastrup-arkitekt Fredrik Appel, der i 1916 var blevet ansat som ekstraarkitekt hos Wenck.

1. juni 1917 kunne den nye stationsbygning indvies.

Bygningen var 21 meter lang og med en bredde på 11 meter, indrettet med en stor vestibule til tredje klasses passagerer, billetkontor, bagage- og godsekspedition og ventesal for anden klasses passagerer med mere.

På førstesalen blev der indrettet boliger for stationsarbejderne.

Stationsforstanderboligen

Det var egentlig meningen, at stationsforstander C. Grunnet skulle overtage den gamle stationsbygning som bolig.

Men den var i så dårlig stand, at DSB i stedet, i 1917, lod opføre en stor hvid villa, Hovedgaden 437D, tegnet af Fredrik Appel.

Stationen lukkede

Pr. 31. august 1997 ophørte Hedehusene station med at være en rigtig station.

Nu skulle billetter med videre købes i den nærliggende kiosk.

I stedet blev der i bygningen indrettet nærpolitistation og servicecenter for borgere bosat i den vestlige del af kommunen.

I dag har forskellige foreninger fra Hedehusene deres lokaler i den gamle stationsbygning.

Mindesten 150 år

For at markere, at det var stationens skyld, at Hedehusene Stationsby blev grund-lagt, blev der i forbindelse med jernbanens 150 års dag i 1997 opsat en mindesten ved Hedehusene Station.

Kilder bl.a.: Hedehusene, Kallerup og Baldersbrønde gennem tiderne, af Martin Hansen, 1974.

Høje-Taastrup Kommune i fortid og nutid, af Else Trier, 1995

Arkitekt Fredrik Appel (1884-1962) og hans virke i Taastrup og Hedehusene 1912-1944, af Margrete Appel, Årsskrift 1991, Høje-Taastrup Kommunenes Lokalhistoriske Arkiv.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk