27. november 2020
Seks skoler i Høje-Taastrup Kommune deltager i år i en virtuel udgave af DR?s koncept »I Sandhedens Tjeneste«, hvor de blandt andet skal lære om Fake News. TV-Avisens Erkan Özden, der selv er opvokset i Høje-Taastrup Kommune og digital journalist Annika Wetterling fra DR Nyheder afvikler det digitale koncept. Foto: Jane Kirstine Lausten/DR
Seks skoler i Høje-Taastrup Kommune deltager i år i en virtuel udgave af DR?s koncept »I Sandhedens Tjeneste«, hvor de blandt andet skal lære om Fake News. TV-Avisens Erkan Özden, der selv er opvokset i Høje-Taastrup Kommune og digital journalist Annika Wetterling fra DR Nyheder afvikler det digitale koncept. Foto: Jane Kirstine Lausten/DR
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokale skoler skal lære om fake news

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokale skoler skal lære om fake news
Taastrup - 18. november 2020 kl. 11:35
Af Kasper Ellesøe

Som medieforbruger er der nok at holde styr på i det daglige, når vi bliver bombarderet med informationer. For er en nyhed bekræftet, er den falsk, er det bare satire, eller er det en kilde, der har en helt særlig interesse i, at en nyhed bliver spredt?

Det kan være svært at skelne mellem, hvad der er skidt og kanel, og derfor har DR de sidste fem år arbejdet med at skærpe den kildekritiske sans i skolernes 8., 9. og 10. klasser.

Det er sket og sker i DR-initiativet »I Sandhedens Tjeneste«, hvor indtil videre 100.000 elever selv har prøvet kræfter med kildekritik, etik og nyhedsformidling.

Som et led i »I Sandhedens Tjeneste« holder DR Nyheder normalt hvert år nogle store, interaktivenyhedsshows flere steder i landet med omkring 700 deltagere pr. gang.

Men som så mange andre steder har der i år måttet tænkes anderledes, fordi corona-situationen spænder ben for, at alt kan gøres som de foregående år.

- I stedet for at holde fysiske nyhedsshows, har vi i år i DR Nyheder udviklet en helt ny, virtuel udgave af »I Sandhedens Tjeneste«, hvor vi inviterer alle elever fra 8.-9. klasser i hele Danmark til at deltage. Det bliver gennemført torsdag den 19. november, og alle kan være med virtuelt - direkte fra deres klasseværelser eller hjemmefra, forklarer underdirektør Anders Kern Boje i DR Nyheder, Aktualitet og Distrikter, der har ansvaret for 'I Sandhedens Tjeneste'.

Indtil videre er 15.000 elever tilmeldt, og heriblandt er fem skoler i Høje-Taastrup Kommune.

Det drejer sig om Sankt Pauls Skole, Charlotteskolen, Ole Rømer-Skolen, Borgerskolen og Sengeløse Skole.

Her står TV-Avisens Erkan Özden, der selv er opvokset i Høje-Taastrup Kommune og digital journalist Annika Wetterling fra DR Nyheder for at afvikle »I Sandhedens Tjeneste« på den nye facon fra DR Byen og med elever og lærere ude bag skærmene.

Eleverne bliver præsenteret for en nyhedshistorie - lige fra første telegram. Hvis nu historien for eksempel er, at der er forlydender om bandeskyderi på Nørrebro, skal man så fortælle det straks, skal man vise et billede af den mulige forbryder, som nogen har delt på Facebook, og er børnenes holdning måske anderledes, hvis det er et familiemedlem eller en, de kender, som er på billedet?

- Hele grundstenen i »I Sandhedens Tjeneste« er, at eleverne bliver aktiveret og involveret. Vi trækker derfor nyhedsdagsordenen ned til noget nært, og vi indarbejder så interaktive elementer og bruger elevernes svar undervejs, forklarer Anders Kern Boje.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?