23. august 2019
Sådan ser Sprouts nye teske med indbygget te ud. Skeen er bionedbrydelig og plastikfri. Foto: PR
gallery icon

Se billedserie

Sådan ser Sprouts nye teske med indbygget te ud. Skeen er bionedbrydelig og plastikfri. Foto: PR
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokal virksomhed laver nu teske med indbygget te

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokal virksomhed laver nu teske med indbygget te
Taastrup - 24. april 2019 kl. 13:18
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Virksomheden Sprout i Taastrup, der er blevet verdenskendt for sin blyant, man kan plante efter brug, kommer nu på markedet med et nyt produkt: En bionedbrydelig og plastikfri teske med integreret te.

- Vi har store forventninger til det her produkt, da der potentielt kan være en meget stor volumen i det. Vi redefinerer os en lille smule og går med Sprout Spoon efter at have produkter, der erstatter plastik og kan løse små hverdagsproblemer, siger Michael Stausholm, der er stifter af virksomheden Sprout, til Berlingske Business.

Hans høje forventninger til det nye produkt skyldes blandt andet, at éngangsbestik af plastik i 2021 bliver forbudt i EU. Og Sprouts nye produkt gør præcis teskeen overflødig, da en papske af nedbrydeligt materiale er indbygget i tebrevet.

Flere lokale nyheder - få nyhedsbrevet

Ideen til »Sprout Spoon«, som det nye produkt kaldes, kommer fra en ung tysk ingeniør Jochen Gabler, som brugte fem år på at udvikle materialet til skeen. Den skulle være bionedbrydelig, kunne foldes og være stærk nok til at modstå kogende vand. Det lykkedes, og den unge tysker solgte mange skeer, men kunne til sidst ikke følge med efterspørgslen. Derfor solgte han patentet til Sprout, som nu lancerer skeen.

Ligesom med deres kendte blyanter, som kan plantes og blive til krydderurter, kan man få skrevet sit eget logo eller budskab på de nye teskeer.

Sprout har solgt mere end 14 millioner blyanter, og 85 procent af salget er til virksomheder, der får deres logo og budskaber indgraveret og bruger dem som grønne reklameprodukter på konferencer og til større arrangementer.

Det samme håber Sprout nu kan ske med det nye produkt.

Sprout har gennem årene også leveret blyanter til virksomheder som Disney, Toyota, Coca-Cola, Virgin Airlines, IKEA - og Vatikanet.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk