26. september 2021
Det er den lokale præst ved Ansgarkirken i Hedehusene Thomas Gotthard, der er sigtet for at have dræbt sin kone Maria From Jakobsen, der har været forsvundet siden slutningen af oktober. Han er varetægtsfængslet, men nægter sig skyldig i sagen.
gallery icon

Se billedserie

Det er den lokale præst ved Ansgarkirken i Hedehusene Thomas Gotthard, der er sigtet for at have dræbt sin kone Maria From Jakobsen, der har været forsvundet siden slutningen af oktober. Han er varetægtsfængslet, men nægter sig skyldig i sagen.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokal præst sigtet for drab på sin kone

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokal præst sigtet for drab på sin kone
Taastrup - 18. december 2020 kl. 10:04
Af Kasper Ellesøe

En mulig drabssag i Frederikssund trækker også tråde til Høje-Taastrup Kommune.

arrow Læs også: Efter fund i Maria-sagen: Drabschefen holder kortene tæt til kroppen

Det er nemlig den populære sognepræst ved Ansgarkirken i Hedehusene, Thomas Gotthard, der er varetægtsfængslet og sigtet for drabet på sin 43-årige hustru Maria From Jakobsen, der har været forsvundet siden 26. oktober. Det kom frem i dag, da Østre Landsret i dag ophævede navneforbuddet i sagen.

Thomas Gotthard har indtil nu været beskyttet af navneforbud, men det er nu ophævet efter politiets og anklagemyndighedens anmodning hos landsretten med den begrundelse, at politiet har brug offentlighedens hjælp til at opklare sagen.

Thomas Gotthard har været præst ved Ansgrkirken i Hedehusene siden 2014. Her er det foto, Nordsjællands Politi fredag sendte ud i jagten på oplysninger om hans færden. Foto: Nordsjællands Politi

Maria From Jakobsens lig er nemlig ikke fundet, og derfor ønsker politiet eventuelle vidners oplysninger, om Thomas Gotthards færden omkring den 26. oktober, hvor Maria From Jakobsen blev meldt savnet.

Thomas Gotthard er foreløbig varetægtsfængslet indtil 11. januar. Han er sigtet for drab, men nægter sig skyldig.

Samtlige retsmøder i sagen har været ført bag lukkede dage, så de nærmere omstændigheder om sagen kendes ikke, ligesom Thomas Gotthards forklaring ikke kendes.

Et privilegium at være præst

Thomas Gotthard har været præst i Hedehusene-Reerslev Pastorat siden 2014, hvor han blev indsat den 4. maj og primært har haft sin gang i Ansgarkirken. Tidligere har han været præst i først Skibby Kirke og senere Sorgenfri Kirke.

Da 44-årige Thomas Gotthard tiltrådte i 2014 som sognepræst fortalte han i et interview med avisen, at han så det som et privilegium at være sognepræst, fordi han får lov at være en del af de store begivenheder i folks liv.

- Det er fantastisk på den måde at blive lukket ind i folks liv. Jeg elsker de glade begivenheder, men de sørgelige som begravelser er også nødvendige, fordi de minder os om at sætte pris på livet, sagde han dengang og fortalte, at det også er derfor, man hejser flaget efter en begravelse, ligeså snart rustvognen er kørt væk.

- Det symboliserer, at livet skal gå videre for de efterladte, som nu har taget afsked, forklarede han dengang.

Svært at finde meningen

Men der er også andre triste stunder, som når han for eksempel har været med til at begrave børn.

- Da kan det godt være lidt svært at finde mening med det hele. Men jeg tror ikke nødvendigvis, at det er Guds vilje, at et barn skal dø, men jeg tror på, at Gud er med barnet i rejsen, hvor han er nu. Og han er med os i sorgen, hvis vi lader ham, sagde han i interviewet, da han tiltrådte som præst i Ansgarkirken.

I forbindelse med sagen om Maria From Jakobsens forsvinden har det været fremme, at den sigtede, altså Thomas Gotthard, har søgt på begreber på nettet som kan forbindes til drab. Det gælder blandt andet ord som "olietønder", "selvmord", "forsvinden", ligesom der er fundet ætsende kemikalier hos den sigtede, der også i flere tilfælde har afgivet forskellige forklaringer overfor politiet. Det har vi blandt andet skrevet om i flere artikler på sn.dk.

Thomas Gotthard har fire børn. To af dem med Maria From Jakobsen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Nordsjællands Politi efterspørger offentlighedens hjælp til Thomas Gotthards færden omkring Maria From Jakobsens forsvinden. Her er det et overvågningsbillede, som politiet har offentliggjort.

Politiet ønsker hjælp

Efter navneforbuddet er ophævet har Nordsjællands Politi nu offentliggjort navn og billede på Thomas Gotthard, og i en pressemeddelelse skriver politiet, hvad man konkret ønsker hjælp til.

"Til brug for efterforskningen af det mulige drab på Maria From Jakobsen søger Nordsjællands Politi informationer om Thomas Gotthards færden i perioden fra fredag den 23. oktober 2020 og frem til søndag 15. november 2020, herunder særligt mandag den 26. oktober 2020, hvor Maria From Jakobsen forsvandt."

"Desuden er Nordsjællands Politi særligt interesseret i oplysninger om hans færden i nætterne mellem 1. og 2. november 2020, 5. og 6. november 2020, 6. og 7. november 2020 samt 7. til 8. november 2020."

arrow Politiet med gennembrud i Mariasagen
04. juni 2021 kl. 11:13 Opdateret: kl. 11:13
arrow Menighedsrådsmedlem om drabssag mod præst: - Det kom som et chok
27. april 2021 kl. 20:12 Opdateret: kl. 09:46
arrow Præst tiltales for drab på forsvunden hustru
26. april 2021 kl. 13:02 Opdateret: kl. 13:17

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk

Stemmer du til kommunalvalget i år?