19. august 2019
Forsiden på »Felven og syvsoveren«. PR-foto
gallery icon

Se billedserie

Forsiden på »Felven og syvsoveren«. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokal forfatter debuterer med børnebog

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokal forfatter debuterer med børnebog
Taastrup - 16. juli 2019 kl. 11:45
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Felven og syvsoveren« er titlen på en ny børnebog, der er skrevet af Ulla Schejbel Nielsen, der i flere år har boet i Høje-Taastrup Kommune. Bogen har korte kapitler og et sprog, der gør den egnet til højtlæsning for de mindste, mens de større børn selv kan læse historien. Billedet på omslaget og de fine stregtegninger inde i bogen er lavet af Mia Mouridsen, der er kendt for sine flotte akvareller med skjulte motiver.

Felven bor i en gammel træstub i udkanten af engen. De små febørn trykker deres næser flade mod hendes grønne vindue for at kigge ind til hende. Selvom hun drømmer om at være som de andre, er hun hverken en fe eller en elver. Hendes hår er langt og mørkt, hunden er bleg, øjnene er blågrønne og vingerne er så små, at de ikke kan bære hende.

Da jorden en dag begynder at ryste, giver den ældste fe og elverkongen hende en opgave, som kun hun kan løse. Sammen med en lille, klog syvsover må hun forsøge at få kontakt til de underjordiske. Desværre falder syvsoveren hele tiden i søvn, når den er ved at fortælle, hvad de skal gøre. Det bliver en hård og farlig rejse for Felven og hendes nye ven syvsoveren.

Ulla Schejbel Nielsen har tidligere udgivet sangbøger med børnesange og rytmikideer til de mindste. Hun bor sammen med sin mand og deres tre børn i Høje Taastrup. »Felven og syvsoveren« er Ullas første børnebog.

I bogen møder Felven en række smådyr, og hvis man kigger godt efter, kan man måske finde nogle af dem på en sommertur i Hakkemosen eller i en af de lokale skove.

Redaktionen

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
redaktiontaastrup@sn.dk